Dette afsnit handler om, hvem der er omfattet af oplysningspligten, og hvilke oplysninger der er omfattet af oplysningspligten.
Afsnittet indeholder:
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog skattekontrollovens § 3 og § 4, skal årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet. Se skattekontrollovens § 2, stk. 1
Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af skatteindberetningslovens § 9-14 og § 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet. Se skattekontrollovens § 2, stk. 2.
Den skattepligtige skal ud over oplysningerne i stk. 1 oplyse om underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører (kildeartsbegrænsede underskud/tab). Oplyser den skattepligtige ikke om et kildeartsbegrænset underskud/tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Det gælder dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26 eller § 27. Se skattekontrollovens § 2, stk. 3.
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal årligt oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, sin ejerbolig, arten og værdien af formue i udlandet, ejendomsværdien af fast ejendom i udlandet, og underskud og tab, som den skattepligtige kun kan modregne i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører (kildeartsbegrænsede underskud/tab). Dette gælder selvom den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.
I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for Skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra Skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige.
Se skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Der findes dog undtagelser hertil i skattekontrollovens § 3 og § 4. Se nedenfor.
Oplysningspligten omfatter alle fysiske personer, hvad enten de er fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens afsnit I, eller er grænsegængere omfattet af kildeskattelovens afsnit I A. Det gælder, uanset om de pågældende skattepligtige modtager en årsopgørelse inden udløbet af oplysningsfristen, jf. skattekontrollovens § 8, eller modtager et oplysningsskema, jf. skattekontrollovens § 5. Derudover vil oplysningspligten omfatte fuldt eller begrænset skattepligtige juridiske personer, dvs. selskaber, foreninger mv., der er omfattet af selskabsskatteloven § 1 og § 2, samt fonde og foreninger m.v., der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1.
Oplysningspligten efter 1. pkt. gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet. Skatteforvaltningen har dermed beføjelse til at anmode om oplysninger fra fysiske eller juridiske personer, som ikke er registreret med adresse her i landet eller har hjemsted her i landet, men som, Skatteforvaltningen formoder, er eller har været skattepligtige til landet.
Se skattekontrollovens § 2, stk. 1, 2. pkt.
Oplysningspligten består som udgangspunkt, uanset om den skattepligtige har haft indkomst i indkomståret, uanset om indkomsten er skattepligtig, uanset indkomstens betegnelse og uanset om indkomsten er positiv, negativ eller nul.
At indkomsten skal oplyses, hvad enten den er positiv eller negativ betyder, at det ingen betydning har for oplysningspligten, om resultatet af indkomstopgørelsen vil blive positivt eller negativt. I det omfang en negativ indkomst vil kunne fradrages i positiv indkomst i et senere indkomstår, har det betydning at få fastslået størrelsen af den negative indkomst i det aktuelle indkomstår. Skatteforvaltningen vil således på baggrund af den skattepligtiges oplysninger herom fastsætte en skatteansættelse, uanset om oplysningerne udløser en skattebetaling for den skattepligtige eller ej.
Oplysninger om ejerbolig vil normalt fremgå af årsopgørelsen eller oplysningsskemaet, men skal oplyses, hvis det ikke er tilfældet, af hensyn til beregningen af ejendomsværdiskatten. Se skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt.
Ved § 3 i Lov nr. 755 af 13. juni 2023 er den tidligere gældende skattekontrollovs § 2, stk. 2, ophævet, og skattekontrollov § 83 A er indsat. Ændringerne er trådt i kraft den 1. januar 2025 og har virkning for indkomståret 2024 og frem. Se bekendtgørelse nr. 1152 af 11. november 2024.
Den skattepligtige skal også give oplysninger til Skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne er eller burde være indberettet af tredjemand efter skatteindberetningsloven. Det er uden betydning for oplysningspligten om
Det betyder, at den skattepligtige har pligt til at oplyse og korrigere manglende, mangelfulde og forkerte oplysninger, selv om tredjemand er forpligtet til at indberette disse oplysninger efter skatteindberetningsloven.
Oplysningspligten gælder også låste felter. Se nærmere om låste felter i skattekontrollovens § 15 og afsnit A.C.2.1.2.1.7 Feltlåsning.
Efter skattekontrollovens § 83 A kan den skattepligtige dog som udgangspunkt ikke straffes for ikke at give/korrigere oplysninger, som er eller burde være indberettet af tredjemand efter skatteindberetningsloven. Se nærmere om betingelserne for ansvarsfrihed i afsnit A.C.3.2.1.3.2.
Den skattepligtige skulle ikke give oplysninger til Skatteforvaltningen efter stk. 1, hvis oplysningerne var eller burde være indberettet efter skatteindberetningsloven af tredjemand, som er uafhængig af den skattepligtige, og
Indberetninger, som ikke kunne anvendes direkte i årsopgørelsen, men som den skattepligtige kunne anvende ved opfyldelsen af sin oplysningspligt, fritog dog ikke den skattepligtige for ansvar for at korrigere.
Se skattekontrollovens § 2, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024. Se nærmere om regler og praksis for ovennævnte periode i Den juridiske vejledning for 2024-2, afsnit A.C.2.1.2.1.2.
Den skattepligtige skal - ud over oplysningerne i stk. 1 - oplyse om arten og værdien af formue, der omfattes af skatteindberetningslovens §§ 9-14 og 17-19, men som er i udlandet, og om ejendomsværdien af fast ejendom beliggende i udlandet.
Se skattekontrollovens § 2, stk. 2.
De skattepligtige har dermed pligt til at give Skatteforvaltningen de pågældende oplysninger om formue i udlandet.
Det drejer sig om følgende arter af formue efter de enkelte indberetningspligter:
Med ejendomsværdien af fast ejendom i udlandet forstås som udgangspunkt handelsværdien eller en offentlig vurdering, der afspejler den aktuelle handelsværdi. Er der tale om en nyanskaffet ejendom, kan anskaffelsessummen med tillæg af eventuelle forbedringsudgifter anvendes. Se C.H.4.2.5.2 Beregningsgrundlag, nedslag og satser for udenlandske ejendomme.
Den skattepligtige skal - ud over oplysningerne i stk. 1 - oplyse om underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører (kildeartsbegrænsede underskud/tab).
Se skattekontrollovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Bestemmelsen indebærer en pligt til at oplyse et kildeartsbegrænset underskud og tab. Et kildeartsbegrænset underskud eller tab kan alene modregnes i avancer fra tilsvarende aktiver.
Det gælder fx visse former for anpartsvirksomhed, aktier, finansielle kontrakter og fast ejendom. Der henvises til de specielle regler i:
Hvis den skattepligtige ikke oplyser om et kildeartsbegrænset tab, fortaber den skattepligtige retten til at fremføre tabet. Retten til at fremføre tabet fortabes dog ikke, hvis der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 26 eller § 27.
Se skattekontrollovens § 2, stk. 3, 2. pkt. og SKL § 2, stk. 3, 3. pkt.
Se om reglerne for genoptagelse efter SFL § 26 og § 27 i A.A.8.2 Ændringer vedrørende skat.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere |
| Landsskatteretten | ||
| ►Skatteyderen var forpligtet til at afgive og indberette oplysninger. Det var uden betydning, at der var tale om et komplekst sagsområde, og skatteyders rådgiver var af den opfattelse, at oplysningerne ikke skulle indberettes.◄ | ►Oplysningspligten består også for så vidt angår komplekse områder og selv om skatteyders rådgiver er i vildfarelse om forpligtelsen◄ | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.