Dette afsnit omhandler bevismidler for varers toldmæssige status af EU-varer
Afsnittet indeholder:
Det fremgår af af EU-toldkodeksen (EU) nr. 952/2013 (EUTK) art. 153, stk. 1, at alle varer inden for Unionens toldområde formodes at have toldmæssig status som EU-varer, medmindre det bliver fastslået, at de ikke er EU-varer.
I en række tilfælde kan EU-varer bevare deres EU-status, selv om de fysisk forlader toldområdet i en periode. Det fremgår af den delegerede forordning (EU) nr. 2015/2446 (DF) art. 119, stk. 2, at EU-varer midlertidigt kan føres fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde og midlertidigt føres ud af dette område, uden at den toldmæssige status påvirkes i følgende tilfælde:
For at bevise, at varerne har toldmæssig status som EU-varer benyttes et af følgende midler, jf. Gennemførselsforordningen (EU) 2015/2447 (GF) art. 199, stk. 1:
a) data i forsendelsesangivelsen for varer, der er henført under intern forsendelse.
b) T2L- eller T2LF-data, som omhandlet i GF art. 205
c) toldmanifest som omhandlet i GF art. 206
e) fiskerilogbog, landingsopgørelse, omladningsopgørelse og data fra skibets overvågningssystem, hvor det er relevant, som omhandlet i GF art. 213
f) et bevismiddel som omhandlet i GF art. 207-210:
g) data i punktafgiftsangivelsen som omhandlet i art. 21, 26 og 34 i Rådets direktiv 2008/118/EF
h) Klæbeseddel til postforsendelser som angivet i bilag 72-02, jf. GF art. 290.
GF art. 199, stk. 2: Rederiets manifest kan anvendes som bevis for toldmæssig status af EU-varer, indtil PoUS-systemets fase 2.
Når bevismiddel anvendes for varer med toldmæssig status som EU-varer med en emballage, der ikke har toldmæssig status som EU-vare, skal der på bevismidlet angives følgende: "N-emballage - kode 98200". I tilfælde hvor bevismiddel i behørigt begrundede tilfælde udstedes efterfølgende, angives følgende: "Udstedt efterfølgende - 99210", jf. GF art.199, stk. 4 og 5.
Det kompetente toldsted påtegner og registrerer bevismidlet for den toldmæssige status for T2L- eller T2LF-data samt toldmanifest, jf. GF art. 200, stk. 1
De lempelser for udstedelse af et bevismiddel for en autoriseret udsteder der er fastsat i DF art. 128, finder kun anvendelse på de bevismidler, der er udstedt i den medlemsstat, der gav tilladelse til udstedelsen af bevismidlerne, jf. GF art. 200a.
Når MRN er anført for at bevise den toldmæssige status som EU-varer, kan T2L- eller T2LF-dataene, kun anvendes til den første frembydelse af varerne med henblik på at fastslå deres toldmæssige status af EU-varer.
Hvis der kun anvendes T2L- eller T2LF-data for en del af varerne ved deres første frembydelse, skal der gives et nyt bevismiddel for den resterende del af varerne, jf. GF art. 205, stk. 1.
Beviser for den toldmæssige status som EU-varer i from af et T2L-dokument, et T2LF-dokument eller et toldmanifest er gyldigt i 90 dage fra registreringsdatoen, jf. DF art. 123.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.