Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af kompetenceforholdet mellem opkrævning og inddrivelse, der blev indført ved OIL, lov nr. 429 af 6. juni 2005, og som er videreført i INDOG (lov om inddrivelse af gæld til det offentlige).
Afsnittet indeholder:
Sondringen mellem opkrævningsmyndigheden og restanceinddrivelsesmyndigheden blev indført ved OIL, lov nr. 429 af 6. juni 2005 og er videreført i INDOG (lov om inddrivelse af gæld til det offentlige). Denne adskillelse medfører også, at der skal skelnes mellem Skatteforvaltningen (Skatteforvaltningen som opkrævningsmyndighed) og RIM (Gældsstyrelsen som inddrivelsesmyndighed).
Ved opkrævning forstås:
Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan som led i opkrævningsarbejdet give tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand. Det kan kun ske efter anmodning fra skyldneren. Se INDOG § 2, stk. 3, 2. pkt.
Ved inddrivelse forstås brug af lovgivningens muligheder for tvangsinddrivelse i form af fx
RIM kan aftale eller give henstand med betalingen samt eftergive en fordring helt eller delvist efter de almindelige regler eller praksis. Begrebet inddrivelse omfatter også brug af ikke-tvangsmæssige tiltag, som fx afdragsordninger.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.