Dette afsnit handler om reglerne for motorankenævnenes sammensætning.
Afsnittet indeholder:
►Skatte- og vækstministeren◄ bestemmer landets inddeling i motorankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte motorankenævn. Se skatteforvaltningslovens § 8, stk. 1.
Landet er opdelt i 4 motorankenævnskredse. Se § 3, i bekendtgørelse nr. 1042 af 22/06/2022 om landets inddeling i skatte-, vurderings- og motorankenævnskredse.
Klage over en afgiftspligtig værdi m.v. af motorkøretøjer behandles af det motorankenævn, i hvis kreds klageren havde bopæl eller hjemsted på tidspunktet for indgivelsen af klagen. Havde klageren hverken bopæl eller hjemsted i Danmark på dette tidspunkt, behandles klagen af Motorankenævn Sydjylland-Fyn.
Se § 2, i bekendtgørelse nr. 1043 af 22/06/2022 om forretningsorden for motorankenævn.
Motorankenævn er kollegiale organer, hvis medlemmer er udnævnt af ►skatte- og vækstministeren◄ eller den, som ministeren bemyndiger hertil. Udnævnelseskompetencen omfatter også, at der vælges en suppleant for hvert af medlemmerne. Se skatteforvaltningslovens § 8, stk. 5, og skatteforvaltningslovens § 9, stk. 3.
►Skatte- og vækstministeren◄ har bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at
Se skatteforvaltningslovens § 8, stk. 5, og skatteforvaltningslovens § 9.
Under særlige omstændigheder kan direktøren for Skatteankestyrelsen undlade at udnævne en indstillet person.
Funktionsperioden for motorankenævnet begynder den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. Se skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2.
Et motorankenævn vælger selv en formand og en næstformand. Se skatteforvaltningslovens § 10, stk. 1.
Personer, der er ansat i Skatteforvaltningen eller i Skatteankestyrelsen, kan ikke være medlem af motorankenævnet. Se skatteforvaltningslovens § 15, stk. 1.
Personer, der er medlem af eller stedfortræder i Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankenævnet eller vurderingsankenævnet kan ikke samtidig være medlem af motorankenævnet. Se skatteforvaltningslovens § 15, stk. 2.
Det at være motorankenævnsmedlem er et borgerligt ombud, hvorfor der er pligt til at modtage udnævnelsen.
En person kan dog kræve sig fritaget for udnævnelsen, hvis vedkommende
Se skatteforvaltningslovens § 8, stk. 6.
Et medlem skal udtræde, hvis det mister sin valgbarhed. Se skatteforvaltningslovens § 9, stk. 1.
Desuden kan et medlem træde ud af nævnet, hvis den pågældende på grund af helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Et medlem kan meddeles orlov i en periode på op til 12 måneder. Se skatteforvaltningslovens § 9, stk. 2.
►Skatte- og vækstministeren◄ har bemyndiget direktøren for Skatteankestyrelsen til at meddele et medlems udtræden af ankenævn og til at imødekomme anmodninger om at træde ud af ankenævn. Se skatteforvaltningslovens § 9, stk. 1 og stk. 2.
Når et medlem udtræder af nævnet eller meddeles orlov, indtræder suppleanten i nævnet. Se skatteforvaltningslovens § 9, stk. 3.
►Skatte- og vækstministeren◄ kan under særlige omstændigheder tilbagekalde udnævnelsen af et medlem eller en suppleant. Se skatteforvaltningslovens § 9, stk. 5. Denne bemyndigelse er ikke delegeret til direktøren for Skatteankestyrelsen.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.