Før restanceinddrivelsesmyndigheden kan iværksætte lønindeholdelse over for en skyldner, skal restanceinddrivelsesmyndigheden træffe en afgørelse herom. Dette afsnit beskriver de regler og betingelser, som restanceinddrivelsesmyndigheden skal påse i forbindelse med afgørelsen.
Afsnittet indeholder:
Når restanceinddrivelsesmyndigheden træffer en afgørelse om lønindeholdelse, skal restanceinddrivelsesmyndigheden straks underrette skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og oplyse om gældens art og størrelse. Se gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 5, 2. og 3. pkt.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse, når betalingsfristen er overskredet. Restanceinddrivelsesmyndigheden er dog alene forpligtet til i sin begrundelse for afgørelsen, i forhold til de tidsmæssige betingelser for at lønindeholde, at henvise til, at gælden er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Da det er et krav efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., at en gældspost først kan oversendes til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, vil denne betingelse som hovedregel være opfyldt. Afgørelsen skal ligeledes indeholde en beskrivelse af den, eller de gældspost(er), som inddrives ved lønindeholdelsen, så skyldner er i stand til at identificere gældsposterne. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2.
Derudover skal begrundelsen indeholde en redegørelse for det relevante retsgrundlag i overensstemmelse med forvaltningslovens § 22 - 24. Se afsnittet nedenfor om ’’Forvaltningslovens regler om sagsbehandling’’.
Før restanceinddrivelsesmyndighedens kan iværksætte lønindeholdelse over for en skyldner, skal restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse herom. Dette skal ske efter forvaltningslovens regler. Se forvaltningslovens § 2, stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal derfor i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager efterleve forvaltningslovens sagsbehandlingskrav, herunder især reglerne om:
Landsskatteretten har anset en afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig, da Skatteforvaltningen inden afgørelsen ikke havde behandlet klagerens anmodning om aktindsigt. Se SKM2012.228.LSR.
Da en part i en afgørelsessag, efter de almindelige forvaltningsretlige principper, har krav på at fremføre sit indlæg under et personligt fremmøde, har Landsskatteretten anset en afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig, da Skatteforvaltningen ikke havde holdt personligt møde med klageren trods en anmodning om dette. Se SKM2012.85.LSR.
Lønindeholdelsen sker med et beløb, der beregnes ud fra skyldnerens betalingsevne. Betalingsevnen fastsættes ud fra indkomstens størrelse. Se gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 3, som ændret ved § 21 i lov nr. 1648 af 16. december 2025.
Betalingsevnen beregnes ved anvendelse af tabeltrækmetoden eller ved en konkret betalingsevnevurdering, hvor skyldners nettoindkomst indgår i vurderingen. Når restanceinddrivelsesmyndigheden vil fastsætte en lønindeholdelsesprocent, skal denne derfor fastsættes på baggrund af den beregnede betalingsevne efter enten tabeltræk eller en konkret betalingsevnevurdering.
Se
Se
Nedenfor beskrives de 3 betingelser, der skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden,
Når lønindeholdelse sker ud fra tabeltræksmetoden i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, anses alle skyldnere med en nettoindkomst som udgangspunkt for at have en betalingsevne.
Af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 3, 6. pkt., fremgår desuden, at ved afgørelse om lønindeholdelse skal skyldneren have overladt det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3, 2.-4.pkt.
En konkret betalingsevnevurdering i medfør af reglerne kapitel 7 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, eller en konkret vurdering af, om skyldneren overlades det nødvendige til eget og familiens underhold efter princippet om trangsbeneficiet kan dog medføre, at skyldner ikke har en tilstrækkelig betalingsevne til at lønindeholdelse kan iværksættes.
Se afsnit G.A.3.1.2.4.3 Betalingsevnevurdering.
Skyldner skal som udgangspunkt modtage A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, på det tidspunkt, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden:
Visse A-indkomsttyper kan der kun ske begrænset lønindeholdelse i efter gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 17. Det indebærer, at der ved beregning af lønindeholdelsesprocenten anvendes faste lave afdragsprocenter efter tabellen i gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 11, uanset nettoindkomstens størrelse. Se afsnit G.A.3.1.2.3 Hvilke indkomsttyper kan der lønindeholdes i.
Endelig er det en betingelse, at skyldner aktuelt er forskudsregistreret med et skattekort. Hvis skyldner ikke har et eSkattekort, kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse.
eSkattekortet er det skattekort, der indeholder oplysninger om skyldners forskudsregistrering, fx skyldners trækprocent og fradrag samt lønindeholdelsesprocenten, hvis restanceinddrivelsesmyndigheden har truffet en afgørelse om lønindeholdelse.
Hvis det er konkret vurderet, at en skyldner ikke har en indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i eller skyldner vil blive velfærdstruet, hvis en lønindeholdelse iværksættes, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at inddrivelsen stilles i bero for at afbryde forældelsen efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 8.
Se afsnit G.A.2.4.4.1.1 Afbrydelse af forældelse ved afgørelse om berostillelse af inddrivelsen (kun fordringer i PSRM).
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| SKATs afgørelser om iværksættelse af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke forinden iværksættelsen af lønindeholdelsen behandlede klagerens anmodning om aktindsigt. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden forinden iværksættelse af lønindeholdelse skal behandle skyldneres anmodninger om aktindsigt. | |
| SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT ikke havde afholdt personligt møde med klageren trods anmodning herom. | På baggrund af afgørelsen er det Gældsstyrelsens opfattelse, at restanceinddrivelsesmyndigheden har en forpligtelse til at afholde et personligt møde med skyldnere i forbindelse med iværksættelse af lønindeholdelse, såfremt skyldner anmoder om det. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.