Dette afsnit handler om den almindelige tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27
Afsnittet indeholder:
Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c - 152 f. Dette gælder, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Se forvaltningsloven forvaltningslovens § 27, stk. 1.
Straffelovens regler om tavshedspligt gælder efter § 152 for alle, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, dvs. alle med tilknytning til Folketinget, domstolene og den offentlige forvaltning. I forvaltningsloven er det præciseret, at straffelovens almindelige bestemmelser om tavshedspligt i offentlig tjeneste eller hverv omfatter alle inden for den offentlige forvaltning. Se forvaltningslovens § 27, stk. 1.
Afgivelse af vidneforklaring for offentlig ansatte, se A.A.10.3.5.
Straffeloven indeholder ingen nærmere angivelse af, hvilke offentlige og private interesser, der kan føre til, at en oplysning må anses for at være fortrolig.
Forvaltningsloven § 27, stk. 1, fastsætter tavshedspligt med hensyn til personers personlige og erhvervsmæssige forhold. Derudover indeholder forvaltningslovens § 27, stk. 2-4, en opregning af hensyn, der efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt.
Efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, er der tavshedspligt om
Oplysninger omfattet af tavshedspligten i forvaltningslovens § 27. stk. 1, er også omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt i skatteforvaltningsloven § 17. Efter sidstnævnte bestemmelse er der tavshedspligt om fysiske og juridiske personers økonomiske, erhvervsmæssige eller private forhold. Den almindelige tavshedspligt i forvaltningslovens 27 har derfor alene selvstændig betydning, når skattemyndighederne foretager administration af lovgivning, som ikke er lovgivning om skatter i bred forstand. Se de almindelige bemærkninger til skatteforvaltningslovens afsnit 4.6.2 lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005.
Se også A.A.6.1.2
Der er tavshedspligt, når det er er af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar. Det samme gælder, når fortrolighed følger af EU-retten eller en folkeretlig forpligtelse eller lignende. Se forvaltningsloven § 27, stk. 2.
Henset til trusselsbilledet for cyberangreb kan oplysninger, som kan bruges i forbindelse med fx spear-phisningmails, være omfattet af tavshedspligt af hensyn til statens sikkerhed. Se SKM2025.431.LSR
Der er tavshedspligt, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsentlige hensyn til udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer. Se forvaltningslovens § 27, stk. 3.
Der er endvidere tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendig at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til:
Se forvaltningslovens § 27, stk. 4.
Der er høj grad af sammenfald mellem ordlyden af forvaltningslovens § 27, stk. 1-4, og bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 15-15 b og offentlighedslovens §§ 30-33, hvorved oplysninger undtages fra aktindsigt efter hhv. forvaltningslovens og offentlighedens regler. Oplysninger, som er fortrolige efter forvaltningslovens § 27, er således også undtaget for offentlighedens ret til aktindsigt og kan efter en konkret vurdering være undtaget parters ret til aktindsigt. Det forhold, at en oplysning er undtaget aktindsigt, medfører imidlertid ikke altid, at det vil være i strid med den almindelige tavshedspligt at videregive den. Det ses blandt andet af offentlighedsloven § 14 om meroffentlighed, hvoraf det følger, at en myndighed kan give aktindsigt i videre omfang en loven kræver, medmindre dette vil være en overtrædelse af diverse regler om tavshedspligt. Oplysninger, som er offentligt tilgængelige, eller som offentligheden har ret til aktindsigt i, vil dog aldrig være omfattet af tavshedspligten i forvaltningslovens § 27. Se Offentlighedskommissionens betænkning 1510/2009 side 734-736 og afsnit 4.3.11.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 145 af 7. februar 2013.
Se også A.A.6.2.2.2.5 og A.A.6.2.2.3.4.4
Straffeloven indeholder ikke en fuldstændig angivelse af tavshedspligtens omfang.
Den strafbare handling beror derfor på, om der er tale om "uberettiget" videregivelse. Dette gælder uden for de tilfælde, hvor der i medfør af lov eller EU-forordning er pligt til at videregive fortrolige oplysninger, eller hvor videregivelse er i overensstemmelse med åbenbar almeninteresse.
Oplysninger, der er omfattet af den almindelige tavshedspligt, kan videregives efter de samme regler, som gælder for videregivelse af oplysninger omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt. Se mere A.A.6.1.2.4.
| Afgørelse mv. | Afgørelse i stikord | Yderligere kommentarer |
| Afgørelser fra Landsskatteretten | ||
| SKM2025.431.LSR | Udviklings- og Forenklingsstyrelsen havde i en sag om aktindsigt i eksterne dokumenter sendt til IT-Tilsynet undtaget en række oplysninger af hensyn til statens sikkerhed (OFL § 31) og af hensyn til statens økonomiske interesser (OFL § 33, nr. 3). Udviklings- og Forenklingsstyrelsen tiltrådte i klagesagen, at det ikke var væsentlig for statens sikkerhed, at oplysninger om kontaktpersoners kontaktoplysninger undtages aktindsigt. For så vidt angår referencer til fysiske databaser/modeller/tabeller/kolonner/indhold, var Landsskatteretten enig i, at oplysninger om interne terminologier kunne bruges i forbindelse med f.eks. spear-phishingmails. Henset til karakteren af de undtage oplysninger og trusselsbilledet for cyberangreb, fandt Landskatteretten, at oplysningerne kunne undtage fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 31 med henvisning til, at det var af væsentlig betydning for Skatteministeriets IT-sikkerhed. De øvrige afgørelsen omfattede oplysninger henviste Landskatteretten til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens fornyede vurdering og begrundelse. I forhold til oplysninger undtaget af hensyn til statens økonomiske interesser efter offentlighedslovens § 33, nr. 3, fandt Landsskatteretten, at disse var omfattet af forvaltningslovens 27, stk. 4, nr. 3. | |
| Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand | ||
| ►FOB2008.303◄ | ►Ombudsmanden udtalte, at SKATs formodning for, at en skattepligtig person ved opstart af en ny sag havde samme professionelle partsrepræsentant som ved tidligere kontakt, medførte en risiko for, at SKAT ville overtræde reglerne om tavshedspligt. Ombudsmanden var enig med SKAT i, at selve oplysningen om, at der var påbegyndt en sag hos SKAT, var en tavshedsbelagt oplysning◄ | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.