Dette afsnit beskriver terminologi og administrationen af Køretøjsregisteret (Motorregistret).
Afsnittet indeholder:
Nedenfor følger en liste over de mest benyttede termer og deres betydning.
Se registreringsbekendtgørelsens § 1.
Se registreringsbekendtgørelsens § 2.
Motorstyrelsen kan slette registrerede oplysninger om et køretøj, hvis køretøjet er afmeldt fra Motorregisteret, og det ikke bliver registreret igen inden for en periode af tolv år.
Hvis særlige grunde taler for det, kan Motorstyrelsen dispensere fra følgende bestemmelser i registreringsbekendtgørelsen:
Enhver har efter anmodning adgang til oplysninger, der er registreret i Motorregistret om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Det er Motorstyrelsen, der afgør, om en oplysning skal udleveres. Motorstyrelsen kan kræve betaling for omkostninger ved at efterkomme en anmodning om udlevering af oplysninger.
Som udgangspunkt udleveres der hverken oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer, bruger eller om skattemæssige forhold.
Skatteministeren kan dog fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Motorregistret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger. En sådan terminaladgang kan gives til offentlige myndigheder og til følgende virksomhedstyper som oplistet i KØREGL § 17, stk. 2, som ændret ved Lov nr. 1776 af den 29. december 2025:
Ved "varigt" forstås, at virksomhederne skal have et behov, som hverken er forbigående eller midlertidigt. Ved "ikke uvæsentligt omfang" forstås, at virksomhedernes behov for adgang til oplysningerne skal være nødvendigt for, at de skal kunne varetage deres opgaver. Virksomhederne vil kunne tildeles terminaladgang, såfremt de opfylder disse krav, som vil blive fastsat af skatteministeren i en bekendtgørelse. Motorstyrelsen kan ikke give terminaladgang til "øvrige virksomheder" direkte hjemlet i denne bestemmelse, men skatteministeren har bemyndigelse til i bekendtgørelse at fastsætte nærmere bestemmelser om nye virksomheder med nye forretningsområder, som vi ikke i dag kender eller kan forudse.
Det er også en forudsætning for tildeling af adgangen til oplysninger i Motorregistret, at der sker overholdelse af de til enhver tid gældende regler om databeskyttelse.
Motorstyrelsen kan endvidere efter anmodning fra en udenlandsk myndighed udlevere oplysninger fra Motorregisteret til den udenlandske myndighed om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger til brug for behandlingen af en konkret sag. Se KØREGL § 17, stk. 3.
Motorstyrelsen kan derudover udveksle oplysninger med kompetente myndigheder i stater, der deltager i det europæiske køretøj- og kørekortinformationssystem (Eucaris), med henblik på at foretage elektronisk søgning i oplysninger fra Køretøjsregisteret og tilsvarende udenlandske registre til brug for efterforskning af mistanke om momssvig, registrering af køretøjer samt opkrævning af registreringsafgift og andre køretøjsrelaterede afgifter og sanktioner ved manglende overholdelse af reglerne for afgiften.
Se KØREGL § 17 a, som ændret ved lov nr. 1489 af 10. december 2024.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| Et selskab drev virksomhed med at opkræve parkerings- og vejafgifter mv. for private og offentlige virksomheder og offentlige myndigheder i flere lande hos ejere og brugere af bl.a. dansk registrerede køretøjer. Sagen angik, om selskabet var berettiget til at opnå terminaladgang til Køretøjsregisteret, jf. KØREGL § 17, stk. 2. I medfør af KØREGL § 17, stk. 2, kunne skatteministeren for offentlige myndigheder og for de i nr. 1-10 nævnte virksomhedstyper m.v. fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger. Landsskatteretten anførte, at bestemmelsen måtte forstås således, at skatteministeren kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger der kunne gives om identiteten af køretøjets ejer eller bruger til de virksomhedstyper m.v., der efter loven var berettigede til terminaladgang til Køretøjsregisteret. I registreringsbekendtgørelsens § 102, stk. 1, havde skatteministeren bestemt, at de omhandlede virksomhedstyper m.v. havde adgang til oplysninger om navn og adresse på den registrerede primære ejer og primære bruger af køretøjet. Landsskatteretten fandt, at den del af selskabets virksomhed, der angik opkrævning af vejafgifter mv., var omfattet af KØREGL § 17, stk. 2, nr. 8, om virksomheder, der opkrævede betaling for brug af veje m.v. Videre fandt Landsskatteretten, at den del af selskabets virksomhed, der angik opkrævning af parkeringsafgifter, var omfattet af opsamlingsbestemmelsen om øvrige virksomheder mv. i KØREGL § 17, stk. 2, nr. 10. Landsskatteretten henså herved til, at selskabets adgang til personoplysningerne var nødvendig for, at selskabet kunne opfylde de retlige forpligtigelser og opgaver, som påhvilede selskabet som led i udøvelsen af virksomheden med opkrævning af parkeringsafgifter, og at selskabets behov for oplysningerne hverken var forbigående eller midlertidigt. Landsskatteretten ændrede derfor Motorstyrelsens afgørelse, således at selskabet havde terminaladgang i medfør af KØREGL § 17, stk. 2, nr. 8 og 10. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.