Dette afsnit beskriver regler om udlodningsmodtager, der overtager visse ejendomme med succession.
Afsnittet indeholder:
Se afsnit C.E.14 om definition af udlodningsmodtager.
Reglen omfatter personer, der opfylder betingelserne for succession. Se afsnit C.E.3.4.3.1.
Når en ejendom, der er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven udloddes
skal udlodningsmodtager nedsætte ejendommens anskaffelsessum, når fortjeneste eller tab opgøres efter EBL ved et senere salg.
Nedsættelsen af anskaffelsessummen skal ske med beløb, der svarer til, hvad dødsboet skulle have nedsat ejendommens anskaffelsessum med efter ejendomsavancebeskatningsloven § 5, stk. 4, nr. 1-5, hvis ejendommen var blevet solgt på udlodningstidspunktet.
Se dødsboskattelovens § 36, stk. 3.
Det er muligt at succedere i ejendomsavancen, uden at der succederes i afskrivninger eller kun i en del af disse. Uden reglen vil den senere ejendomsavanceopgørelse ikke være neutral i forhold til foretagne afskrivninger. Ejendomsavancebeskatningsloven skal kun beskatte en eventuel stigning - renset for afskrivninger - i ejendommens handelsværdi. Reglen sikrer på denne måde, at neutraliteten i ejendomsavancen i forhold til foretagne afskrivninger også gælder succession.
Når en fast ejendom, som
er udloddet med succession og efterfølgende sælges af udlodningsmodtager, kan frigørelsesafgiften trækkes fra efter den tidligere regel i ligningslovens § 4A, stk. 1, når fortjeneste eller tab ved salget gøres op. Se dødsboskattelovens § 36, stk. 4 i BEK nr. 827 af 22/08/2003. Fradraget er betinget af at frigørelsesafgiften ikke forinden er tilbagebetalt eller bortfaldet.
Ved beregning af passivpost efter boafgiftslovens § 13 a skal der tages hensyn til, at frigørelsesafgiften er fradragsberettiget. Dette gælder dog ikke, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør af den dagældende frigørelsesafgiftslovs § 8 A.
Reglen er ophævet ved lov nr. 458 af 9. juni 2004. Ophævelsen har virkning for ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den 1. januar 2004 eller senere. Reglen er derfor fortsat gældende for ejendomme, der er zoneinddraget før 1. januar 2004.
Se også afsnit
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.