Dette afsnit beskriver, hvordan en normalbøde beregnes ved overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, hvor gerningstidspunktet er før den 1. januar 2020.
Afsnittet indeholder:
Ved forsætlig unddragelse af punktafgifter med gerningstidspunkt før 2020
Ved grov uagtsom unddragelse beregnes bøden efter dagældende praksis til halvdelen af en forsætsbøde.
Bemærk
Efter ændring af sanktionspraksis den 1. januar 2024 gøres ikke bødeansvar gældende i førstegangstilfælde, hvis unddragelsen ikke overstiger 20.000 kr. Hvis unddragelsen er mellem 20.000 kr. og 40.000 kr., afsluttes sagen i førstegangstilfælde med en bøde på 5.000 kr.
En person har før den 1. januar 2020 forsætligt unddraget 80.000 kr. i afgift. Normalbøden er:
15.000 + (80.000 - 30.000 x 1) = 65.000
En person har ved grov uagtsomhed før den 1. januar 2020 unddraget 80.000 kr. i afgift. Bøden bliver:
(15.000 + (80.000 - 30.000)) x ½ = 32.500 (afrundes til 30.000)
Se afsnit A.C.3.5.2.5 om nedrunding af bøder.
For overtrædelser begået den 1. januar 2020 eller senere blev bødeniveauet hævet, så det svarer til bødeniveauet i øvrige skatte-, moms, og lønsumsafgiftsstraffesager, men uden at grænsen på 100.000 kr. for frihedsstraf blev ændret. Se bemærkningerne til lov nr. 1126 af 19. november 2019 om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (lovforslag L 24 2019-20).
Grænsen for frihedsstraf ved forsætlig unddragelse af punktafgifter er ændret fra 100.000 til 500.000 kr. i forbindelse med den generelle ændring af sanktionspraksis som beskrevet i bemærkningerne til lovforslag L 52, 2023-24 (lov nr. 1795 af 28. december 2023).
Skattestyrelsen har dermed fra den 1. januar 2024 kompetence til at afslutte sager om forsætlig unddragelse af skatter og / eller afgifter, herunder punktafgifter, op til 500.000 kr. med en normalbøde, uanset hvornår gerningstidspunktet er. Der er tale om en lempelse for forsætlige unddragelser over 100.000 kr., idet der ikke længere idømmes frihedsstraf.
Normalbøden beregnes som to gange de unddragne punktafgifter. Hvis gerningstidspunktet er før den 1. januar 2024, anvendes progressionsknækket på 60.000 kr., så normalbøden er én gang de første 60.000 kr., der er unddraget, og to gange unddragelsen over 60.000 kr.
Hvis ansvarssubjektet er en juridiske person, og hvis gerningstidspunktet er før den 1. januar 2020, beregnes normalbøden efter den dagældende praksis, som fremgår ovenfor.
Se afsnit A.C.3.5.2.1 om bødeberegning.
Se afsnit A.C.3.5.2.7 om ændring af sanktionspraksis i 2024.
Beskrivelsen nedenfor vedrører både sager med gerningstidspunkt før den 1. januar 2020 og sager med gerningstidspunkt den 1. januar 2020 eller senere.
Sager om overtrædelse af SPRITAL § 1, stk. 3, (destillation) og § 36, stk. 1, (afdenaturering) karakteriseres i almindelighed som sket med forsæt til afgiftsunddragelse og medfører derfor straf efter SPRITAL § 31, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2.
Straffesagen kan afgøres administrativt ved et bødeforelæg, hvis den forsætlige unddragelse af spiritusafgift ikke overstiger 500.000 kr. Bøden i de omhandlede sager er efter praksis to gange afgiften af den fremstillede spiritus.
Ved beregningen af bøder i sager om overtrædelse af spiritusafgiftslovens regler om destillation og afdenaturering, gælder der
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.