G.A.3.4.3.6.3 Mulighed for tilsyn

G.A.3.4.3.6.3 Mulighed for tilsyn

Indhold

Dette afsnit handler om muligheden for at underkaste skyldneren tilsyn, hvis denne bringer opfyldelsen af rekonstruktionen i fare.

Afsnittet indeholder:

  • Mulighed for tilsyn, hvis skyldners forhold bringer rekonstruktionen i fare.

Mulighed for tilsyn, hvis skyldners forhold bringer rekonstruktionen i fare

Må rekonstruktionens opfyldelse antages at være bragt i fare ved skyldnerens forhold, kan skifteretten på begæring af fordringshaver bestemme, at skyldneren skal underkaste sig tilsyn af rekonstruktøren. Se konkurslovens § 14 d.

Konkurslovens § 13 e, stk. 7, der beskriver, hvad tilsynet skal påse, finder tilsvarende anvendelse. Se mere herom i G.A.3.4.3.5.3 Skifterettens rolle

Tilsyn beskikkes ikke, før skyldneren er blevet hørt, og skifteretten kan ligeledes høre andre fordringshavere end den, der har begæret tilsynet.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.