Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og strafferammen ved overtrædelse af opkrævningslovens bestemmelser om angivelse, afregning og sikkerhedsstillelse.
Afsnittet indeholder:
Den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed
1) overtræder OPKL § 2, stk. 1 eller 2, § 9, stk. 1 eller 2, eller § 11, stk. 11, 1. pkt., eller
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for angivelse af afgifter eller for indberetning til indkomstregisteret,
straffes med bøde. Se OPKL § 17, stk. 1, nr. 1 og 2.
Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 års fængsel efter STRFL § 289. Se OPKL § 17, stk. 2.
Se OPKL § 2, stk. 1 og 2 og § 9, stk. 1 og 2, om frister for angivelse samt IKR § 4 om frister for indberetning til indkomstregistret.
Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når
For sen indberetning til indkomstregisteret kan straffes efter SIL § 59, stk. 1, nr. 3. Se afsnit A.C.3.5.3.5.
Manglende indberetning til indkomstregisteret kan straffes efter OPKL § 17, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1 og 2.
Pligtsubjekt er alle erhvervsdrivende, der skal indsende angivelser med afgiftsberegning eller er indberetningspligtige til indkomstregisteret. Se kildeskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om et indkomstregister.
Ansvarssubjekt kan være ejeren af virksomheden, en ansat eller den juridiske person.
Den forsætlige eller groft uagtsomme handling kan vedrøre to forhold, enten
Ved anvendelse af OPKL § 17, stk. 2, er den subjektive betingelse, at der er forsæt til unddragelse.
I situationer, hvor bevisbyrden ikke kan løftes for forsætlig overtrædelse af OPKL § 17, stk. 2, og hvor der er realiseret en unddragelse, kan stk. 1 anvendes til udmåling af en normalbøde for grov uagtsomhed.
Opkrævningsloven er subsidiær, hvilket betyder, at den kun kan anvendes, hvis der ikke er særlige bestemmelser i de andre skatte- og afgiftslove om samme forhold, og loven gælder ikke opkrævning af told. Se OPKL § 1.
Der er sammenfald mellem OPKL § 17, stk. 1, og den underliggende materielle lovgivning i kildeskatteloven. I praksis løses sammenstød mellem OPKL § 17 og de tilsvarende straffebestemmelser i kildeskatteloven på den måde, at speciallovens (kildeskattelovens) straffebestemmelser har forrang. Se KSL § 74, stk. 1, nr. 2.
Hvis der er foretaget indeholdelse, men ikke angivet, anvendes opkrævningsloven. Hvis der hverken er foretaget indeholdelse eller angivelse, anvendes kildeskatteloven.
Afsnit A.C.3.2.1.8 om straffebestemmelserne i kildeskatteloven.
Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver virksomhed
straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Se OPKL § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 11, stk. 11, 1. pkt. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter STRFL § 289. Se også OPKL § 17, stk. 3.
OPKL § 4, stk. 3, om inddragelse af registrering og OPKL § 11, stk. 9, om sikkerhedsstillelse.
Ved forsæt til unddragelse af moms ved drift af uregistreret virksomhed kan straffes efter ML § 81, stk. 3, jf. § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1 og 6 eller § 47, stk. 7.
Det strafbare gerningsindhold er realiseret, når virksomheden fortsætter driften, efter at registreringen er inddraget eller nægtet.
Selvom strafferammen indeholder frihedsstraf, indgår forsæt til unddragelse ikke i det strafbare gerningsindhold i OPKL § 17, stk. 3. Det gør det derimod i OPKL § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 11, stk. 11, 1. pkt.
Pligtsubjekt er registreringspligtige virksomheder. Ansvarssubjekt er virksomhedens ejer eller den juridiske person, hvis der ikke er et entydigt ejerforhold.
Den forsætlige eller groft uagtsomme handling vedrører alle følgende forhold:
Virksomheden kan og skal afvikle allerede indgåede kontrakts- og ansættelsesforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det skal ske inden for den kortest mulige periode.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.