Efter LL § 7 O er en række beløb undergivet særlig beskatning. Det drejer sig om:
Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et bundfradrag, medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Bundfradraget udgør 34.400 kr. i 2026 (32.800 kr. i 2025). Bundfradraget reguleres efter PSL § 20.
LL § 7 O, stk. 1, nr. 2, vedrører beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter PBL § 24. Bestemmelsen er uændret i forhold til den oprindelige bestemmelse i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 11.
Bestemmelsen vedrører ifølge bemærkningerne til loven opløsning eller bortfald af pensionsordninger, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven. Der kan fx være tale om pensionsordninger, som et udenlandsk firma har oprettet i et udenlandsk pensionsinstitut for sine udenlandske ansatte. Bonus, der tilbagebetales til firmaet, er skattepligtig for dette efter statsskattelovens almindelige regler om opgørelse af indkomst. Beløb, der tilfalder firmaet, hvis pensionsordningen opløses eller bortfalder, er ikke omfattet af statsskattelovens indkomstbegreb. Det er derfor nødvendigt med en særlig beskatningshjemmel.
Se også afsnit
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.