Afsnittet beskriver baggrunden, formålet og historikken for reglerne om tynd kapitalisering.
Afsnittet indeholder:
I juni 1998 blev der indført en ny regel i SEL § 11 om værn mod tynd kapitalisering. Se lov nr. 432 af 26. juni 1998. Formålet var at modvirke en vilkårlig flytning af skattetilsvar fra Danmark til udlandet ved, at datterselskaber i Danmark blev finansieret af udenlandske koncerner, hvorved der som følge af et åbenbart misforhold mellem gæld og egenkapital (tynd kapitalisering) blev opnået uforholdsmæssigt store rentefradrag i Danmark.
I december 1998 blev bestemmelserne om tynd kapitalisering udvidet til at omfatte faste driftssteder i Danmark af udenlandske selskaber og foreninger mv. efter SEL § 11, stk. 5. Faste ejendomme blev ikke omfattet af reglerne. Formålet med at indføre tilsvarende regler for faste driftssteder var at sikre neutralitet i den skattemæssige behandling af fradrag for renter og kurstab, der opstår i forbindelse med tynd kapitalisering, uanset om en aktivitet i Danmark drives via et selskab eller via et fast driftssted.
I 2004 blev det som følge af EF-domstolens dom i sag C-324/00 Lankhorst-Hohorst GmbH mod Finanzamt Steinfurt antaget, at de danske regler om tynd kapitalisering stred mod EU-retten. Reglerne om tynd kapitalisering blev derfor udvidet, så reglerne ikke kun anvendes i tilfælde, hvor långiver er udenlandsk, men også i tilfælde, hvor långiver er dansk. Samtidig blev reglernes anvendelse lempet på flere andre punkter.
I 2006 blev skattemæssigt transparente enheder sidestillet med selvstændige skattesubjekter i forhold til reglerne om tynd kapitalisering. Lovændringen tilsigtede bl.a., at kapitalfonde, der ofte er organiseret som kommanditselskaber, skulle omfattes af værnsreglen om tynd kapitalisering.
Formålet med reglen om tynd kapitalisering i SEL § 11 er i dag at sikre en minimumsbeskatning af egenkapitalafkast i danske selskaber.
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
| Lov nr. og dato
| Ændring og baggrund for ændringen | Hvor i loven |
| SEL § 11, stk. 7 er indsat. Bestemmelsen indebærer, at renter og kursgevinster ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis lånedebitor er hjemmehørende i et andet land indenfor EU eller EØS, og ikke kunne have fået fradrag for de tilsvarende beløb, hvis debitor havde været skattepligtig i Danmark, og ikke - efter regler om tynd kapitalisering i det andet land - har fået fradrag for de tilsvarende beløb. | § 1 | |
| Præcisering af reglerne om tynd kapitalisering. Ændring af LL § 2. Lån fra kapitalfonde til holdingselskaber bliver omfattet af værnsreglen om tynd kapitalisering. | § 6 | |
| Justering af reglerne om kapitalisering. Overholdelse af EU-retten. | § 10 | |
| Faste driftssteder i Danmark bliver omfattet af reglerne om tynd kapitalisering. Neutralitet i den skattemæssige behandling i forbindelse med tynd kapitalisering uanset om en aktivitet drives via et selskab eller et fast driftssted. | § 1 | |
| Indførelse af generelle regler om tynd kapitalisering. Værn mod tynd kapitalisering. | § 2 |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.