Dette afsnit beskriver, om der kan ske en skatteansættelse for dødsåret, når afdøde var gift, og dødsboet er udleveret som boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter afdøde personer, der
Se kildeskattelovens § 4 og afsnit C.A.8.1 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.
Der skal ikke ske en skatteansættelse for dødsåret. Se. dødsboskattelovens § 78, stk. 2.
Baggrunden for hovedreglen er, at
Se
Den længstlevende ægtefælle kan kræve, at der sker en skatteansættelse for mellemperioden. Skatteansættelsen kan kun kræves af en samlevende ægtefælle.
Ægtefællerne skal være samlevende både
Se dødsboskattelovens § 78, stk. 2.
Fristerne for krav om skatteansættelse for mellemperioden fremgår af dødsboskattelovens § 13. Se afsnit C.E.3.2.2.2.1 om dødsboets frist for at stille krav om afsluttende skatteansættelse for mellemperioden.
Den længstlevende ægtefælle skal indsende et særligt oplysningsskema.
Den længstlevende ægtefælle skal ikke betale restskat, fordi den længstlevende ægtefælle ikke hæfter for afdødes eventuelle restskat. Se dødsboskiftelovens § 19, stk. 2. Overskydende skat skal udbetales til ægtefællen uden om dødsboet. Der er en minimumsgrænse for udbetaling af overskydende skat. Se dødsboskattelovens § 15, stk. 5.
Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check) er endeligt afgjort med det beløb, der har nedsat den forskudsbetalte indkomstskat før dødsfaldet. Se dødsboskattelovens § 78, stk. 3.
Det betyder, at Skattestyrelsen ikke beregner, om afdøde har modtaget for lidt eller for meget i kompensationsbeløb for mellemperioden.
Se afsnit
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.