Dette afsnit handler om omvendt betalingspligt for moms, når en afgiftspligtig person i Danmark som slutbruger af varer har fået leveret varerne fra en oprindelig leverandør i et andet EU-land via en mellemhandler i et tredje EU-land. Se ML § 46, stk. 1, nr. 1.
Afsnittet indeholder:
En momsregistreret virksomhed er omvendt betalingspligtig for moms af varer, når virksomheden får leveret varerne fra et andet EU-land som led i en trekantshandel. Se ML § 46, stk. 1, nr. 1.
Trekantshandel er:
Handel med ydelser er ikke omfattet af trekantshandel.
En afgiftspligtig person i Danmark køber varer af en afgiftspligtig person i Tyskland. Den afgiftspligtige person i Tyskland har ikke varerne og køber derfor varerne af en afgiftspligtig person i Frankrig. Den afgiftspligtige person i Frankrig sender varerne direkte til Danmark.
Det er den afgiftspligtige person i Danmark, der som slutbruger er omvendt betalingspligtig for moms ved erhvervelse af varerne. Den afgiftspligtige person i Tyskland indgår i trekantshandlen som mellemhandler af varerne og bliver derfor ikke registreringspligtig eller betalingspligtig for moms i Danmark.
Se om betingelserne for fritagelse for dansk moms ved trekantshandel i ML § 35, stk. 1, nr. 2, og afsnit D.A.10.2.
Nedenfor følger henvisninger til administrative regler i tilknytning til trekantshandel med varehandel inden for EU, når leveringsstedet er i Danmark, eller levering sker via Danmark til et andet EU-land:
En udenlandsk afgiftspligtig person, der som mellemhandler leverer varer til Danmark ved trekantshandel, kan undlade at blive registreret for moms i Danmark og betale dansk moms ved at opfylde krav til angivelse og oplysning af leverancen efter den nationale lovgivning i sit eget EU-land, der svarer til de danske regler på området. Se momsbekendtgørelsens §§ 108-109, som ændret ved bekendtgørelse nr. 542 af 1. maj 2019.
Der er særlige oplysningskrav til fakturaen. Se momsbekendtgørelsens § 59.
En dansk afgiftspligtig person, der som slutbruger er betalingspligtig for moms ved trekantshandel, har bogføringspligt. Se momsbekendtgørelsens § 76, stk. 5, og § 110.
En dansk afgiftspligtig person, der som mellemhandler leverer varer til et andet EU-land ved trekantshandel, har angivelsespligt, så mellemhandleren kan frigøre sig for den potentielle betalingspligt for moms i forhold til en endelig slutbruger af varerne i et andet EU-land. Se afsnit A.B.4.2.2.2 samt momsbekendtgørelsens § 108, jf. momsbekendtgørelsens §§ 99-100.
Se også om krav til fakturering, bogføring og regnskab, der generelt ligger til grund for omvendt betalingspligt for moms efter ML § 46, stk. 1, nr. 1-12, afsnit:
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.