F.A.21.8 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

F.A.21.8 Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-273/12, Harry Winston

Tyveri af varer henført under toldoplagsproceduren udgør en unddragelse fra toldtilsyn af disse varer i henhold til TK art. 203, stk. 1, som medfører, at der opstår toldskyld. TK art. 206, hvorefter toldskylden i særlige tilfælde ikke anses for at opstå, kan alene finde anvendelse i tilfælde, hvor en toldskyld anses for opstået i henhold til TK art. 202 og art. 204, stk. 1, litra a).

C-28/11, Eurogate Distribution

En manglende bogføring i toldoplagsregnskabet på tidspunktet for varernes førsel fra toldoplaget anses for en misligholdelse af bevillingshavers bogføringsforpligtelse, hvilket medfører, at toldskylden anses for opstået i henhold til TK art. 204, stk. 1, litra a), uanset at varerne efterfølgende var genudført af EU.

Domstolen har i sag C-226/14 truffet afgørelse om momspligt i den pågældende sag. Se afsnit D.A.4.9.3.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.