C.F.8.3.1.21 Artikel 21: Fortrolighed i voldgiftssagen

C.F.8.3.1.21 Artikel 21: Fortrolighed i voldgiftssagen

Afsnittet indeholder:

  • Regel

Regel

Det fastsættes i stk. 1, at oplysninger modtaget af voldgiftspanelet og oplysninger, som den kompetente myndighed modtager fra panelet, skal anses for oplysninger udvekslet efter bestemmelserne om udveksling af oplysninger og administrativ bistand i den omfattede skatteaftale. De regler om fortrolighed m.v., som findes i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes artikel om udveksling af oplysninger, gælder hermed tilsvarende i voldgiftssager. Voldgiftsmændene og højst tre medarbejdere pr. medlem anses i denne forbindelse for at være personer eller myndigheder, der kan modtage oplysninger.

De kompetente myndigheder skal efter stk. 2 sikre sig, at voldgiftsmændene og deres medarbejdere skriftligt indvilger i at behandle alle oplysninger vedrørende voldgiftssagen efter de fortrolighedsregler, der gælder efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten og de to landes interne lovgivning.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.