Bestemmelsen skal sikre, at Skatteforvaltningen får de oplysninger, som skal udveksles i medfør af DAC6 artikel 8 ab, stk. 14, litra b. Indberetningen skal indeholde oplysning om, hvilket eller hvilke af de kendetegn, der er nævnt i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 kapitel 3, der er opfyldt, og som dermed betyder, at en grænseoverskridende ordning er indberetningspligtig.
Kendetegnene er gennemgået i afsnit 4 ovenfor. Se især oversigten over kendetegn i afsnit A.B.1.2.9.4.4.
Oplysninger om kendetegn skal, jf. BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22, stk. 2, obligatorisk indgives på engelsk. Se afsnit A.B.1.2.9.8.1.1.2 nedenfor om sprogvalg.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.