Dette afsnit handler om konsulære repræsentanters skattepligt.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit C.F.7.2 om internationale organisationer.
De personer, der er omfattet af skattefritagelsen er:
Denne persongruppe beskattes efter Wienerkonventionen om konsulære forbindelser efter lov nr. 67 af 8. marts 1972 om konsulære forbindelser.
Konsulatembedsmænd og konsulatsfunktionærer ledet af "udsendte konsuler" (consules missi), som ikke har privat indtægtsgivende beskæftigelse, er omfattet af skattefritagelsen i KSL § 3, stk. 3. Derimod er de begrænset skattepligtige af deres indkomster. Se KSL § 2. Det gælder også familiemedlemmer til disse persongrupper.
Tjenestepersonale (hushjælp, aflønnet af udsenderstaten) er fritaget for beskatning af den løn, som de modtager for deres tjeneste ved konsulatet.
For konsulater ledet af "honorære konsuler" (consules electi) er konsulatsembedsmænd fritaget for beskatning af vederlag, som de modtager fra udsenderstaten for varetagelsen af konsulære opgaver. For konsulatsfunktionærer, tjenestepersonale og familiemedlemmer ledet af "honorære konsuler" (consules electi), der er beskæftigede ved konsulatet, er der ingen regler, der kan fritage dem for at betale skat.
Har disse personer fast bopæl her i landet, er de fuldt skattepligtige. Se KSL § 1. Etablering af fast bopæl efter ansættelse ved repræsentationen eller konsulatet medfører ikke skattepligt i sig selv. Konsulatembedsmænd er fritaget for alle afgifter og skatter på vederlag og indkomst, som vedkommende modtager fra udsenderstaten for at varetage konsulære opgaver, fx repræsentation. Konsulatembedsmænd med fast bopæl her i landet skal også fritages for afgifter og skatter af gebyrer og afgifter, som opkræves ved konsulære forretninger som fx legalisering, certificering og udstedelse af bl.a. pas og andre lignende dokumenter. Se Wienerkonventionen om konsulære forbindelser artikel 66 (BKI nr. 83 af 11/12/1972).
Danske statsborgere, der virker som konsulatembedsmænd i fremmede magters herværende konsulater, er fuldt skattepligtige efter KSL § 1. Konsulatembedsmænd er fritaget for alle afgifter og skatter på vederlag og indkomst, som de modtager fra udsenderstaten for at varetage konsulære opgaver, fx repræsentation. Konsulatembedsmænd med fast bopæl her i landet skal også fritages for afgifter og skatter af gebyrer og afgifter, som opkræves ved konsulære forretninger som fx legalisering, certificering og udstedelse af bl.a. pas og andre lignende dokumenter. Se Wienerkonventionen om konsulære forbindelser artikel 66 (BKI nr. 83 af 11/12/1972).
Persongruppen er fritaget for fuld skattepligt. De er efter Wienerkonventionen om konsulære forbindelser fritaget for alle afgifter og skatter. Det gælder både person- og ejendomsskatter, stats-, amts- eller kommuneskatter. Undtaget er dog:
Se Wienerkonventionen om konsulære forbindelser artikel 49, BEK nr. 83 af 11/12/1972.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.