Dette afsnit handler om de betingelser/forpligtelser, som skal opfyldes i forbindelse med afslutning af en særlig procedure for en given vare.
Afsnittet indeholder:
En særlig procedure, bortset fra proceduren for særligt anvendelsesformål, anses for afsluttet, når de varer, der er henført under proceduren, eller eventuelle forædlingsprodukter er:
Se EUTK art. 215.
For varer, der er henført under proceduren for særligt anvendelsesformål, anses proceduren for afsluttet, når varerne er:
Se EUTK art. 254, stk. 4.
En bevillingshaver med bevilling til aktiv forædling har mulighed for at få skrevet i sin bevilling, at varer der ikke er angivet til en anden procedure eller re-eksporteret inden fristens for afslutning af proceduren, kan anses for overgået til fri omsætning på tidspunktet for afslutningen af den aktive forædlingsprocedure.
Se DF art. 170
Toldmyndigheden træffer enhver nødvendig foranstaltning for at sikre, at varer, der ikke er blevet afsluttet korrekt i henhold til den pågældende procedure, bringes i overensstemmelse med reglerne. Se EUTK art. 215, stk. 3.
Afslutning af en særlig procedure skal bortset fra varer oplagt på toldoplag ske inden for en i bevillingen fastsat frist. Se EUTK art. 215.
Fristen er det tidsrum, inden for hvilket varer, der er henført under en særlig procedure eller forædlingsprodukter, skal være henført under en efterfølgende toldprocedure, skal være tilintetgjort, skal være ført ud af EU's toldområde, skal være afstået til fordel for statskassen eller være anvendt til det foreskrevne særlige formål.
For passiv forædling er fristen for afslutning af proceduren den frist, inden for hvilken midlertidigt eksporterede varer kan reimporteres til EU's toldområde som forædlingsprodukter og angives til overgang til fri omsætning for at kunne opnå fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter.
Fristen kan efter ansøgning fra bevillingshaver forlænges af toldmyndigheden. Denne forlængelse kan også gives efter, at den oprindelige frist er udløbet. Se DF art. 174.
For varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, afsluttes proceduren som hovedregel ved at forædlingsprodukterne enten overgår til fri omsætning eller reeksporteres ud af EU's toldområde.
For varer, der er henført under proceduren for midlertidig import, afsluttes proceduren som hovedregel ved varernes reeksport ud af EU's toldområde.
For varer, der er henført under proceduren for særligt anvendelsesformål, anses proceduren som hovedregel for afsluttet, når varerne er blevet anvendt til det i bevillingen foreskrevne særlige formål.
For varer, der er henført under proceduren for passiv forædling, sker afslutningen, når de reimporterede forædlede varer angives til fri omsætning.
Varer, der henføres under toldoplagsproceduren, kan forblive under denne procedure, så længe toldoplaget er godkendt af toldmyndigheden. Toldoplagsproceduren afsluttes, når varerne henføres under en efterfølgende toldprocedure, føres ud af EU's toldområde, eller bliver tilintetgjort eller afstået til fordel for statskassen.
Når afslutning af den særlige procedure kræver en toldangivelse eller en reeksportangivelse, skal denne angivelse indeholde alle de nødvendige oplysninger til afslutning af proceduren.
De forenklede fremgangsmåder for indgivelse af en toldangivelse kan anvendes i forbindelse med indgivelse af en toldangivelse til afslutning af en procedure, hvis virksomheden har tilladelse til at benytte en sådan forenkling. Se afsnit F.A.16.1.
Ved afslutning af proceduren skal der foretages en beregning af mængden af medgåede importvarer eller midlertidige eksporterede varer for de varer, der afsluttes på det pågældende tidspunkt.
Beregningen foretages for i givet fald at kunne
Hvis importvarer eller midlertidige eksportvarer er blevet henført under en særlig procedure i henhold til samme bevilling, men på grundlag af to eller flere toldangivelser, afsluttes proceduren for de varer, der er henført under den tidligste toldangivelse, dvs. det såkaldte FIFO-princip.
Toldmyndigheden skal påse, at anvendelse af FIFO-princippet ikke medfører, at bevillingshaver opnår uberettigede importafgiftsfordele.
Bevillingshaver, eller i forbindelse med toldoplag den person, der er ansvarlig for proceduren for de pågældende varer, kan anmode om, at proceduren afsluttes for specifikke varer.
Se GF art. 264, stk. 1 - 4.
I tilfælde af at varer, der er henført under en særlig procedure, tilintetgøres eller går uigenkaldeligt tabt sammen med andre varer, de opbevares sammen med, kan toldmyndigheden acceptere et bevis fra bevillingshaveren, hvoraf skal fremgå, hvor stor en del af de varer, der er tilintetgjort eller gået tabt, der har været henført under en særlig procedure. Beviset kan fx være i form af et lagerregnskab, købs- og salgsfakturaer, forsikringsoplysninger eller lign.
Kan bevillingshaver ikke fremlægge tilstrækkelig bevis for mængden af varer under en særlig procedure, foretages en forholdsmæssig beregning.
Se GF art. 264, stk. 5.
For følgende procedurer skal der efter, at fristen for afslutning af proceduren er udløbet, indgives en afslutningsopgørelse:
Afslutningsopgørelsen skal forelægges for det i bevillingen angivne tilsynsførende toldsted senest 30 dage efter, at fristen for afslutning af proceduren er udløbet.
Denne frist kan efter anmodning fra bevillingshaver forlænges til 60 dage. I særlige tilfælde kan fristen forlænges, også selv om den oprindelige frist er udløbet.
Se DF art. 175, stk. 1 og stk. 2.
Afslutningsopgørelsen, der indtil videre kan indgives såvel elektronisk som på anden måde efter toldmyndighedens tilladelse, skal indeholde følgende oplysninger:
Toldmyndigheden kan beslutte, at afslutningsopgørelsen ikke skal indeholde alle ovennævnte oplysninger, og/eller at afslutningsopgørelsen skal indeholde andre oplysninger.
Se DF art. 175, stk. 3.
Toldmyndigheden kan fritage bevillingshaver fra kravet om at forelægge afslutningsopgørelse, hvis toldmyndigheden ikke anser en afslutningsopgørelse for nødvendig. Se DF art. 175, stk. 1.
Toldmyndigheden foretager kontrol af afslutningsopgørelsen ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Kontrollen kan foretages ved modtagelsen eller i form af en efterfølgende kontrol.
Toldmyndigheden kan vælge at acceptere det skyldige toldbeløb, som er fastsat i afslutningsopgørelsen af bevillingshaver.
Se EUTK art. 46 og 48 samt GF art. 265, stk. 1.
Selv om varerne er reeksporteret korrekt ud af EU's toldområde inden for fristen, kan der fortsat opstå toldskyld for disse varer, hvis bevillingshaveren fx undlader at indgive en pligtig afslutningsopgørelse eller undlader at registrere reeksporten korrekt i et lagerregnskab. Se C-262/10, Döhler Neuenkirchen GmbH og C-28/11, Eurogate Distribution GmbH.
Det bemærkes, at det forhold, at toldskylden anses for opstået, ikke nødvendigvis medfører, at der også opstår momspligt. Spørgsmålet om en eventuel momspligt skal afgøres særskilt i medfør af momslovgivningen. Se EU-domstolens dom C-226/14, Eurogate. Se også afsnit D.A.4.9.3 for nærmere oplysning om momspligt for varer, der er omfattet af en toldordning.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.