Dette afsnit beskriver kravene til transfer pricing dokumentation ved finansielle transaktioner, samt nogle af de supplerende oplysninger skattemyndighederne kan anmode om i forbindelse med en skattekontrol.
Fællesdokumentationen skal ifølge TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 4, stk. 4. indeholde følgende vedrørende koncernens finansielle aktiviteter:
Den landespecifikke dokumentation skal vedlægges en kopi af alle væsentlige aftaler, som den skattepligtige er med i. Har den skattepligtige indgået væsentlige aftaler om finansielle transaktioner med forbundne parter, så skal dokumentationen vedlægges en kopi af sådanne aftaler, jf. TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 5, stk. 2, nr. 4.
Den landespecifikke dokumentation skal også indeholde en udførlig beskrivelse af de finansielle transaktioner samt dokumentation for, at de fastsatte priser og vilkår er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. TP-dokumentationsbekendtgørelsen § 5, stk. 2, og gennemgangen i afsnit C.D.11.13.1.2.2.
Skattemyndighederne kan blandt andet anmode om følgende supplerende dokumentation i forbindelse med en skattekontrol vedrørende finansielle transaktioner, jf. TP dokumentationsbekendtgørelsen § 6:
I relation til indhentede lånetilbud fra uafhængige parter, fx lånetilbud fra en bank, bemærkes, at transfer pricing generelt er baseret på gennemførte transaktioner mellem uafhængige parter. Transaktioner mellem uafhængige parter, som ikke er gennemført, kan som udgangspunkt ikke benyttes ved fastlæggelsen af prisen/renten på kontrollerede lånetransaktioner. Se herom TPG pkt. 10.107 og 10.108. Men nogle gange kan lånetilbud fra eksterne parter indeholde oplysninger, der er relevante ved vurdering af de kontrollerede lånetransaktioner.
Se også
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.