Omstruktureringssituationer kan være forbundet med relativt store omstruktureringsomkostninger. Dette kan eksempelvis være omkostninger forbundet med nedlukning eller flytning af produktion, fratrædelsesgodtgørelse til opsagte medarbejdere eller omkostninger til implementering af nye IT-systemer.
I en omstruktureringssituation er det derfor nødvendigt at tage stilling til, hvilken part der skal afholde de afledte omstruktureringsomkostninger.
I nogle tilfælde afholdes omstruktureringsomkostninger af den enhed, som omstruktureringen vedrører. I andre situationer skal omstruktureringsomkostningerne helt eller delvist afholdes af en anden eller andre koncernenheder, der opnår en afledt økonomisk fordel af omstruktureringen.
Spørgsmålet er, om der mellem uafhængige parter under sammenlignelige omstændigheder ville være betalt en kompensation, samt i givet fald hvad størrelsen på denne kompensation ville være mellem uafhængige parter.
TPG 9.80-9.97 omhandler 3 forskellige betingelser, der kan være relevante i forhold til denne vurdering:
Udgangspunktet, for en vurdering af om parterne har handlet på armslængde vilkår, er, om de har handlet i overensstemmelse med det skriftlige grundlag mellem parterne. Det forhold at det skriftlige grundlag ikke indeholder en bestemmelse om kompensation, vil imidlertid ikke nødvendigvis betyde, at dette svarer til armslængde vilkår.
Det skal med andre ord vurderes, om uafhængige parter ville have fastsat en tilsvarende aftale, eller hvis der ikke findes en aftale, om uafhængige parter ville have undladt at fastsætte en aftale.
Dette skal vurderes ud fra begge parters perspektiv. Det skal endvidere vurderes ud fra det samlede grundlag, dvs. såvel ud fra selve omstruktureringen samt de fordele, som parterne forventer denne indebærer.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.