En samtidig forpligtelse for en relevant skatteyder til at indberette en ordning til to forskellige EU-medlemsstater vil mest typisk forekomme i situationer, hvor skatteyderen er skattemæssigt hjemmehørende i to forskellige EU-medlemsstater samtidig, fx midlertidigt i til- og fraflytningssituationer.
Efter BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 8 er skatteyderen fritaget for at skulle indberette ordningen i Danmark, hvis oplysningerne om ordningen er indberettet til en anden EU-medlemsstat, og skatteyderen kan dokumentere dette. Det skal kunne dokumenteres, at indberetning er sket, og det er således ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen har intentioner om at indberette i den anden medlemsstat. I øvrigt stilles der i overensstemmelse med det generelle retsprincip om fri bevisførelse ingen formkrav til dokumentationen.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.