E.A.4.8.5.2.6 Ejeren anses for part i forhold til afgørelser

E.A.4.8.5.2.6 Ejeren anses for part i forhold til afgørelser

Ejeren anses for part i forhold til afgørelser, som Skatteforvaltningen træffer efter ITL § 14 vedrørende opgørelsen af ejerens særskilte beregningsgrundlag efter ITL § 7, stk. 2. Se ITL § 7, stk. 4.

Dette indebærer, at det sikres, at ejeren ved en særskilt opgørelse opnår partsstatus, selv om det er producenten, der er den betalingspligtige efter ITL § 2.

Dette medfører endvidere, at en ejer ikke vil skulle anses for at være part i sager om opgørelsen af de øvrige ejeres særskilte beregningsgrundlag. Hvis Skatteforvaltningen ændrer opgørelsen af det betalingspligtige beløb, vil de enkelte ejere således ikke have mulighed for at få indsigt i den del af de øvrige ejeres forhold, der vedrører videresalg af elektricitet og prissikringsaftaler, bortset fra de nettotal, der eventuelt kan påvirke deres særskilte opgørelse.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.