Dette afsnit handler om, hvordan en afgiftspligtig person i Danmark ansøger om at få godtgjort moms, der er betalt i et andet EU-land, hos de kompetente myndigheder i det andet EU-land.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit D.A.12.1.5 om ansøgers etableringssted.
En afgiftspligtig person, der er etableret i Danmark, og som søger om godtgørelse af moms, betalt til et eller flere andre EU-lande, skal indgive ansøgning til dette eller disse andre EU-lande
Bemærk dog, at for så vidt angår moms betalt til UK i forbindelse med køb og indførsel i 2020 var ansøgningsfristen 31. marts 2021. Se "Brexit - overgangsregler" i "Definition: EU´s momsområde" i afsnit D.A.2.2.
En dansk ansøger skal være opmærksom på, at en ansøgning om godtgørelse af moms, betalt til et andet EU-land, først anses for rettidigt indgivet, når ansøgningen indeholder alle oplysningerne, som opfylder:
Skattestyrelsen skal herefter meddele den afgiftspligtige person, at Skattestyrelsen har modtaget ansøgningen.
Skattestyrelsen videresender ansøgningen til tilbagebetalingsmedlemsstaten, hvis
Se momsbekendtgørelsens §§ 24-25 og RDIR 2008/9/EF artikel 15 og artikel 18.
Se også om momsregistrering i ML §§ 47-51 b og afsnit D.A.14.
Bemærk, at ordningen for momsgodtgørelse efter ML § 45, stk. 1 og 17, administreres af Skattestyrelsen i Haderslev.
Bemærk, at Nordirland fortsat anses for en del af EU´s momsområde i forbindelse med momsreglerne for varer. Se "Brexit - Nordirland" i "Definition: EU´s momsområde" i afsnit D.A.2.2. For køb foretaget i 2021 og senere er det Skattestyrelsens opfattelse, at EU´s regler om momsgodtgørelse til afgiftspligtige personer i andre EU-lande finder anvendelse på danske afgiftspligtige personers køb af varer og indførsel af varer i Nordirland, medmindre den pågældende faktura eller det pågældende importdokument også indeholder:
Hvis EU´s regler om momsgodtgørelse til afgiftspligtige personer i andre EU-lande ikke finder anvendelse, er adgangen til godtgørelse alene reguleret af britiske regler. Se evt. HMRC´s hjemmeside om britisk praksis for godtgørelse af moms betalt i Nordirland.
Ansøgning om momsgodtgørelse skal indeholde følgende oplysninger:
1) Den afgiftspligtige persons navn og fuldstændige adresse - se Retningslinjer nedenfor
2) En adresse, der kan kontaktes via elektronisk kommunikation
3) En beskrivelse af den afgiftspligtige persons erhvervsaktivitet, som varerne eller ydelserne leveres til
4) Perioden, som ansøgningen omfatter
5) Erklæring om den afgiftspligtige persons "ikke-leverancer" af varer eller ydelser i det eller de EU-lande, hvori momsen søges godtgjort - se nærmere nedenfor
6) Den afgiftspligtige persons danske momsregistreringsnr. - se Retningslinjer nedenfor
7) Oplysning om bankkonti (inkl. IBAN-nr. og BIC-nr.).
Ad 5) Erklæringen om "ikke leverancer" indebærer, at den afgiftspligtige person skal erklære, at den afgiftspligtige person i den eller de relevante momsgodtgørelsesperioder, hvor den afgiftspligtige person har afholdt udgifterne, ikke samtidigt har leveret varer eller ydelser i det andet EU-land.
Dog kan der ved erklæringen ses bort fra leverancer i det andet EU-land i form af:
Se momsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 1-7 og RDIR 2008/9/EF artikel 8, stk. 1, litra a-g.
Der er et regelsammenstød mellem artikel 8, stk. 1, litra e), i RDIR 2008/9/EF og momssystemdirektivets artikel 369j, stk. 2. På den baggrund har Momsudvalget diskuteret spørgsmålet om, hvorvidt virksomheder registreret i EU-ordningen i Moms One Stop Shop-særordningerne er berettiget til at søge momsgodtgørelse fra tilbagebetalingsmedlemsstaten, hvis de har leveret elektroniske ydelser, teleydelser eller radio- og tv-spredningstjenester i tilbagebetalingsmedlemsstaten.
Momsudvalget har i en retningslinje (WP 823) vedtaget med enstemmighed udtalt, at - uagtet artikel 8, stk. 1, litra e), i RDIR 2008/9/EF og med forbehold af momssystemdirektivets artikel 369j, stk. 2 - da retten til fradrag er en grundlæggende rettighed for de afgiftspligtige personer og et centralt princip i EU's momssystem, er en afgiftspligtig person (i betydningen en afgiftspligtig person, som er etableret i EU, men som ikke er etableret i forbrugsmedlemslandet, som leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske ydelser i forbrugsmedlemsstaten), der er registreret i EU-ordningen, berettiget til godtgørelse efter RDIR 2008/9/EF for fradragsberettet købsmoms pålagt af forbrugsmedlemsstaten.
Momsudvalget udtalte videre med enstemmighed, at en afgiftspligtige person (i den ovennævnte betydning) i den beskrevne situation er berettiget til at afkrydse feltet i ansøgningen i momsgodtgørelsesansøgningen og derved bekræfte, at der ikke er leveret ydelser i forbrugsmedlemsstaten. Den afgiftspligtige person kan gøre dette uden skadevirkning for sin ret til at opnå godtgørelse fra forbrugsmedlemsstaten.
Skattestyrelsen deler udvalgets opfattelse. EU-landene har ved den enstemmige vedtagelse af retningslinjen indgået en aftale om, at virksomhederne kan afgive erklæring om, at de ikke har udøvet registreringspligtig virksomhed i tilbagebetalingsmedlemsstaten, selvom de har leveret ydelser, der kan omfattes af EU-ordningen, i tilbagebetalingsstaten. Det er en betingelse, at den afgiftspligtige person er tilmeldt EU-ordningen.
Bemærk, at udvalgets retningslinjer ikke er bindende for medlemsstaterne. EU-landene kan derfor træde ud af aftalen, hvis de måtte ønske det.
Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4. Retningslinjerne kan downloades fra udvalgets hjemmeside.
Se også
Hvis to eller flere virksomheder er fællesregistreret efter ML § 47, stk. 4, og anses for én afgiftspligtig person efter ML § 3, stk. 3, 1. pkt., skal denne afgiftspligtige person anvende cvr-nr. eller SE-nr. samt navn og adresse for fællesregistreringen ved ansøgning om momsgodtgørelse i et andet EU-land.
For at undgå tvivl om grundlaget for momsgodtgørelsen, skal den afgiftspligtige person samtidig sørge for, at fakturaer og importdokumenter, som i givet fald skal fremsendes som dokumentation for ansøgning om momsgodtgørelse, bliver udstedt til cvr-nr. eller SE-nr. samt navnet og adressen for fællesregistreringen.
Tilsvarende gælder, at hvis en virksomhed er delregistreret efter ML § 47, stk. 3, 2. pkt., og anses for én særskilt afgiftspligtig person efter ML § 3, stk. 3, 2. pkt., skal denne afgiftspligtige person anvende cvr-nr. eller SE-nr. samt navn og adresse for delregistreringen ved ansøgning om momsgodtgørelse i et andet EU-land.
For at undgå tvivl om grundlaget for momsgodtgørelsen, skal den afgiftspligtige person samtidig sørge for, at fakturaer og importdokumenter, som i givet fald skal fremsendes som dokumentation for ansøgning om momsgodtgørelse, bliver udstedt til cvr-nr. eller SE-nr. samt navnet og adressen for delregistreringen.
Se momsbekendtgørelsens § 102 i sammenhæng med momsbekendtgørelses § 26, stk. 1, nr. 1 og 6.
Se også om fælles- eller delregistrerede afgiftspligtige personer:
Udover kravene til ansøgningens indhold i hovedpunkter skal ansøgningen for hver faktura eller for hvert importdokument, der ligger til grund for den ansøgte momsgodtgørelse, indeholde følgende oplysninger:
Den moms, der maksimalt kan godtgøres, skal for hver faktura eller hvert importdokument, der ligger til grund for ansøgningen om momsgodtgørelse, opgøres og oplyses på følgende måde:
Se momsbekendtgørelsens § 26, stk. 2-3, og RDIR 2008/9/EF artikel 8, stk. 2, litra a-h.
Se også om principperne for begrænsningen af den moms, der maksimalt kan godtgøres:
Bemærk herunder, at nationale regler for momsfradrag eller momsfritagelser begrænser momsgodtgørelsen.
Når en afgiftspligtig person i Danmark søger om momsgodtgørelse hos et eller flere andre EU-lande, kan det være fastsat i det eller de andre EU-landes nationale lovgivning, at der ved ansøgningen om momsgodtgørelse skal vedhæftes en kopi af fakturaen eller importdokumentet, der ligger til grund for ansøgningen, hvis
Se om de enkelte EU-landes krav ifølge bl.a. RDIR 2008/9/EF artikel 10 ved at følge denne sti på skat.dk: https://skat.dk/erhverv/moms/moms-ved-handel-med-udlandet/moms-ved-handel-med-virksomheder/faa-moms-betalt-i-udlandet-tilbage.
Ansøgning om momsgodtgørelse skal indeholde oplysninger om de erhvervede varers og ydelsers art, beskrevet med følgende koder:
1 = brændstof
2 = udlejning af transportmidler
3 = udgifter til transportmidler. Dog ikke varer og ydelser, som der henvises til i kode 1 eller 2
4 = vejafgifter og bompenge
5 = rejseudgifter fx taxiudgifter, billetter til offentlige transportmidler mv.
6 = logi
7 = fødevarer, drikkevarer og restaurationsydelser
8 = entré til messer og udstillinger
9 = udgifter til luksusforbrug, underholdning og repræsentation
10 = andet
Hvis ansøgeren anvender kode 10 = andet, skal ansøgeren angive hvilke slags varer eller ydelser, der er tale om.
Se momsbekendtgørelsens § 26, stk. 4-5, og RDIR 2008/9/EF artikel 9, stk. 1.
Når en afgiftspligtig person i Danmark søger om momsgodtgørelse hos et andet EU-land, kan det med EU-retligt grundlag i RDIR 2008/9/EF artikel 9, stk. 2 og artikel 11 være fastsat i national lovgivning i det andet EU-land, at der ved ansøgningen skal afgives følgende oplysninger:
Supplerende oplysninger om arten af de leverede varer og ydelser skal i givet fald
En beskrivelse af ansøgerens erhvervsaktivitet skal i givet fald afgives mellem Skattestyrelsen i Danmark (skattemyndigheden i etableringsmedlemsstaten) og skattemyndigheden i tilbagebetalingsmedlemsstaten efter det særlige it-sikkerhedsniveau med en 4-cifret talkode.
Se
En afgiftspligtig person i Danmark skal for hvert regnskabsår opgøre den endelige pro rata-sats for den godtgørelsesberettigede moms efter ML § 38, stk. 1.
Hvis den endelige pro rata-sats viser sig at være forskellig fra pro rata-satsen, der indgår ved en tidligere opgørelse af et godtgørelsesberettiget momsbeløb, skal den afgiftspligtige person inden udgangen af kalenderåret, der følger efter godtgørelsesperioden, på skat.dk/TastSelv Erhverv søge om at få ændret det godtgørelsesberettigede momsbeløb hos skattemyndighederne i tilbagebetalingsmedlemsstaten.
Se momsbekendtgørelsens § 27 og RDIR 2008/9/EF artikel 13.
Pro rata-sats er anvendt som udtryk i momsbekendtgørelsens § 27 og § 31, idet det svarer til det anvendte udtryk i momssystemdirektivets artikel 175 og RDIR 2008/9/EF artikel 13. I en isoleret dansk sammenhæng angår problemstillingen opgørelsen af pct. for delvist momsfradrag efter ML § 38, stk. 1.
I afsnit D.A.12.1.4 redegøres der for Skattestyrelsens behandling og afgørelse af ansøgning fra afgiftspligtige personer i andre EU-lande om godtgørelse af dansk moms. Dette afspejler den tilsvarende situation, når Skattestyrelsen i Danmark efter en indledende visitering sender ansøgninger fra danske afgiftspligtige personer om godtgørelse af moms, betalt i andre EU-lande, til viderebehandling og endelig afgørelse hos de andre EU-landes skattemyndigheder.
Dette gælder derfor reglerne for:
Afhængigt af momsgodtgørelsesperiodens længde skal den moms, der søges godtgjort, udgøre mindst henholdsvis 400 euro og 50 euro, hvis moms søges tilbage fra et EU-land inden for eurozonen, mens mindstebeløbene skal omregnes til national valuta, hvis moms søges tilbage fra et andet EU-land, der er uden for euroen. Fx svenske kroner, hvis moms søges tilbage fra Skatteverket i Sverige. Se RDIR 2008/9/EF artikel 17.
Se om danske afgiftspligtige personers ansøgning om momsgodtgørelse hos andre EU-lande,
https://skat.dk/erhverv/moms/moms-ved-handel-med-udlandet/moms-ved-handel-med-virksomheder/faa-moms-betalt-i-udlandet-tilbage. Link
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.