C.D.1.1.10.10.4 Nedrunding af minimumsindkomsten

C.D.1.1.10.10.4 Nedrunding af minimumsindkomsten

Indhold

I dette afsnit beskrives, i hvilke tilfælde et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eventuelt kan foretage nedrunding af minimumsindkomsten i et år.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Eksempel - nedrundig af minimumsindkomsten.

Regel

Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning kan nedrunde minimumsindkomsten til nærmeste beløb, som er deleligt med 0,10 pct. af bevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke medtages i minimumsindkomsten, fremføres til minimumsindkomsten i det følgende år. Se LL § 16 C, stk. 7, 1. og 2. pkt.

En eventuel acontoudbetaling opgøres som det faktisk udbetalte beløb. Se LL § 16 C, stk. 7, 3. pkt.

Eksempel - nedrunding af minimumsindkomsten

I år 1 opgøres en minimumsindkomst på 1,19 pct. Den kan nedrundes til en minimumsindkomst på 1,1 pct., der skal minimumsbeskattes i år 1. Minimumsbeskatningen på 1,1 pct. kan ikke udskydes. De overskydende 0,09 pct. kan fremføres til minimumsindkomsten i det følgende år. Hvis minimumsindkomsten i år 2 herefter er 1,26 pct., kan investeringsinstituttet nøjes med at minimumsbeskatte 1,20 pct. De overskydende 0,06 pct. lægges på ganske samme måde til minimumsindkomsten i år 3.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.