Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for dødsboet, når
Afsnittet indeholder:
Den forholdsmæssige andel af henlæggelser til konjunkturudligning, der vedrører virksomheder, som afdøde enten ejer eller har drevet forud for dødsåret, skal indgå i dødsboets skattepligtige indkomst for
med mindre konjunkturudligningshenlæggelserne udloddes med succession.
Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af dødsboskattelovens afsnit II,
Når flere virksomheder drives af samme person, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved brug af konjunkturudligningsordningen.
Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se kildeskattelovens § 25 A, stk. 1.
Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 1.
For dødsboet betyder det, at der kan indgå én (eller nogle men ikke alle) af flere virksomheder i dødsboet. Det vil være tilfældet, når
Når dødsboet omfatter én (eller nogle men ikke alle) af flere virksomheder, indgår ikke hele konjunkturudligningshenlæggelsen, men kun
i dødsboets skattepligtige indkomst.
Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem
Indgår henlæggelse til konjunkturudligning for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige konjunkturudligningsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.
Det eller de forholdsmæssige beløb med fradrag af et grundbeløb indgår i den skattepligtige indkomst for dødsboets
Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligste henlæggelse.
Grundbeløbet udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter personskattelovens § 20. Se dødsboskattelovens § 11, stk. 5 og § 25, stk. 5.
Se afsnit C.C.5.3.1.2.3 om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når virksomhedsskattelovens afsnit II bruges.
Hovedreglen gælder også, når
bliver udloddet til andre arvinger eller legatarer, fordi beskatningen skal ske i dødsboet, selv om den længstlevende ægtefælle er ejer. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 2.
Se afsnit
Selvom der opstår to selvstændige skattesubjekter, når både et fællesbo og et særbo skiftes hver for sig, får dødsboerne kun ét grundbeløb tilsammen.
Grundbeløbet fordeles forholdsmæssigt mellem de to dødsboer efter størrelserne af henlæggelser til konjunkturudligning inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før dødsåret, der beskattes i hvert af dødsboerne. Se dødsboskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt. (dødsboer der er skattefritaget) og dødsboskattelovens § 25, stk. 1, 2. pkt. (dødsboer, der ikke er skattefritaget).
Hvert dødsbos andel af grundbeløb trækkes dernæst fra i tidligste henlæggelse. Se dødsboskattelovens § 11, stk. 1, 3. pkt. (dødsboer der er skattefritaget) og dødsboskattelovens § 25, stk. 1, 3. pkt. (dødsboer, der ikke er skattefritaget).
I det omfang henlæggelse til konjunkturudligning bliver udloddet med succession til
efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, gælder hovedreglen om beskatning i dødsboet ikke. Se dødsboskattelovens § 11, stk. 4 (dødsboer, der er skattefritaget) eller dødsboskattelovens § 25, stk. 4 (dødsboer, der ikke er skattefritaget).
Det er en forudsætning for udlodning af konjunkturudligningshenlæggelse med succession, at den virksomhed, som henlæggelsen knytter sig til, også udloddes til samme udlodningsmodtager.
Se afsnit
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.