Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold for udlodningsmodtagere, der overtager afdødes eller den længstlevende ægtefælles virksomhed(er), som har været beskattet efter konjunkturudligningsordningen i virksomhedsskatteloven afsnit II.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter udlodningsmodtagere, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af dødsboskattelovens afsnit II.
Den person, der får udloddet afdødes eller den længstlevende ægtefælles virksomhed, kan succedere i konjunkturudligningshenlæggelser efter virksomhedsskattelovens afsnit II inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat ved udløbet af indkomståret før dødsåret. Se dødsboskattelovens § 39, stk. 3, 1. pkt.
Når udlodningsmodtager selv har drevet virksomhed(er), hvor der er henlæggelse til konjunkturudligning, betyder det, at både udlodningsmodtagers og afdødes henlæggelser indgår i reglen om, at den ældste henlæggelse skal hæves først. Er nogen af de henlæggelser, som en udlodningsmodtager har succederet i, de ældste, skal disse hæves før udlodningsmodtagers egne nyere henlæggelser. Se virksomhedsskattelovens § 22 b stk. 4, 4. pkt.
Når udlodningsmodtager hæver af henlæggelser for indkomstår, hvor der både er
kan udlodningsmodtager selv vælge i hvilken rækkefølge, disse henlæggelser skal hæves.
Får modtageren udloddet
kan vedkommende overtage konjunkturudligningshenlæggelsen efter virksomhedsskattelovens afsnit II ved udløbet af indkomståret før dødsåret med succession i en forholdsmæssig del. Se dødsboskatteloven § 39, stk. 3, 2. pkt.
Den forholdsmæssige del skal beregnes efter forholdet mellem
Se dødsboskattelovens § 11, stk. 3, 3.-5. pkt., som efter § 39, stk. 3, 3. pkt. også skal bruges i dette tilfælde.
Se afsnit C.C.5.3.1.2.3 om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når virksomhedsskattelovens afsnit II bruges.
Det er en forudsætning for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse, at modtageren selv opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit II. Se dødsboskattelovens § 39, stk. 3, 4. pkt.
Det vil bl.a. sige, at modtageren er skattepligtig her i landet - herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst - af den virksomhed, som konjunkturudligningshenlæggelsen knytter sig til. En udenlandsk udlodningsmodtager kan kun overtage konjunkturudligningshenlæggelse knyttet til et fast driftssted, der ligger her i landet. Se dødsboskattelovens § 38.
Når en udlodningsmodtager efterfølgende hæver af konjunkturudligningshenlæggelser, som den pågældende har overtaget med succession, skal den tilhørende konjunkturudligningsskat indgå som en foreløbig indkomstskat ved skatteberegningen. Se kildeskattelovens § 60, stk. 1 litra f og virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5 og 6.
Hvis konjunkturudligningsskatten ikke kan rummes i slutskatten mv. for det pågældende indkomstår, skal en resterende konjunkturudligningsskat fradrages i en ægtefælles slutskat mv., hvis udlodningsmodtageren er gift og lever sammen med ægtefællen ved udgangen af det pågældende indkomstår. Den konjunkturudligningsskat, som herefter er tilbage, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat mv. i de følgende indkomstår. Se virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 6.
Se kildeskattelovens § 4 og afsnit C.A.8.1 om den ægteskabelige samlivsstatus i skattemæssig forstand.
Reglerne afviger fra konjunkturudligningsskat af henlæggelser, som personen selv har henlagt, fordi en eventuel konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i slutskatten mv., i det tilfælde udbetales direkte. Se virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.