Dette afsnit beskriver regler om afdødes indkomst i mellemperioden.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når den længstlevende ægtefælle skal beskattes efter skattereglerne om uskiftet bo mv. Se afsnit C.E.4.1.
Den længstlevende ægtefælle er skattepligtig af afdødes indkomst i mellemperioden. Se dødsboskattelovens § 62, stk. 1, 1. pkt.
Afdødes indkomst i mellemperioden skal gøres op efter skattelovgivningens almindelige regler. I dødsboskatteloven er dog fastsat særlige regler for dødsåret:
Se dødsboskattelovens § 62, stk. 2.
Se afsnit C.E.14 om definition af mellemperioden.
Beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, jobfradrag efter ligningslovens § 9 K og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtrådt. dødsboskattelovens § 62, stk. 3.
Når den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, skal beskatningen af afdødes indskud ske i afdødes mellemperiode. Se dødsboskattelovens § 62, stk. 4.
Se afsnit C.E.11.1.2.2, når den længstlevende ægtefælle ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Når den længstlevende ægtefælle har underskud i sin indkomst
kan underskud trækkes fra i afdødes indkomst i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var sket. Se dødsboskattelovens § 62, stk. 6.
Virksomhedsoverskud mv. skal indgå i afdødes indkomst i mellemperioden. Se afsnit C.E.4.2.2.2, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.
Virksomhedsoverskud mv. skal indgå i afdødes indkomst i mellemperioden. Se afsnit C.E.4.2.2.2, når selvstændig virksomhed indgår i det uskiftede bo.
Når
er definition af dødsåret i dødsboskattelovens § 96, stk. 2, og mellemperioden i dødsboskattelovens § 96, stk. 3, ikke hensigtsmæssig, når dødsfaldet er sket mellem udløbet af det bagudforskudte indkomstår og udløbet af kalenderåret.
Når dødsfaldet er sket mellem udløbet af det bagudforskudte indkomstår og udløbet af kalenderåret, er både
perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen. Dette gælder i stedet for de definitioner, der er i dødsboskattelovens § 96, stk. 2 og 3. Se dødsboskattelovens § 62, stk. 5.
Eksemplet viser, hvilken periode der er afdødes mellemperiode, når dødsfald sker på to forskellige tidspunkter i et bagudforskudt indkomstår.
Eksemplet forudsætter, at afdødes indkomstår er 1. oktober - 30. september.
| Hvis dødsfald | Så er | Kommentar |
| 15. november 2022 | 1. oktober - | Er omfattet af den særlige definition i § 62, stk. 5. Mellemperioden indgår i den længstlevende ægtefælles skatteansættelse for det forskudte indkomstår 1. oktober 2022 - 30. september 2023, dvs. indkomståret 2023. |
| 2. februar 2023 | 1. oktober 2022 - | Er ikke omfattet af den særlige definition. I stedet gælder dødsboskattelovens § 96, stk. 2 og 3. Mellemperioden indgår i den længstlevende ægtefælles skatteansættelse for det forskudte indkomstår 1. oktober 2022 - 30. september 2023, dvs. indkomståret 2023. |
Hvis der ikke var denne særlig regel, ville afdødes mellemperiode ved dødsfald den 15. november 2022 efter hovedreglerne i dødsboskattelovens § 96, stk. 2 og 3, have været 1. oktober 2021 - 15. november 2022, der skulle være en del af den længstlevende ægtefælles skatteansættelse for tiden 1. oktober 2021 - 30. september 2022. (Det forskudte indkomstår, der træder i stedet for indkomståret 2022).
Den længstlevende ægtefælle skulle så have medregnet afdødes indkomst for en periode efter udløbet af det forskudte indkomstår, og en indkomst - der for afdødes vedkommende - vedrører mere end et helt år.
Betalinger af afdødes ejendomsværdiskat og grundskyld, som forfaldt før dødsfaldet, anses for at være endelige. Se ejendomsskattelovens § 32. stk. 1.
Når afdøde ikke har betalt foreløbig ejendomsværdiskat og grundskyld i mellemperioden, gælder reglerne om hæfte mv. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5. Se ejendomsskattelovens § 32, stk. 2.
Skattestyrelsen opgør, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i AM-bidrag for mellemperioden, ligesom for andre levende med en kortere indkomstperiode end et helt år.
Opgørelse og udbetaling eller opkrævning vil indgå sammen med den længstlevende ægtefælles egen afregning.
Den længstlevende ægtefælle beskattes ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F. Se dødsboskattelovens § 62, stk. 1, 2. pkt.
Se afsnit C.F.6 om særlig skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretten | ||
| Ved bagudforskudt indkomstår i forbindelse med uskiftet bo følges definitionen i dødsboskattelovens § 96, stk. 3, ikke. I stedet følges reglerne fra før, dødsboskatteloven blev indført. Hensigten med dødsboskatteloven har ikke været at ændre på den hidtidige opgørelsesmetode på netop dette punkt. | Afgørelsen vedrører dødsfald før 1. juli 2008 | |
| En skattepligtig, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed, og som sad i uskiftet bo, var berettiget til fradrag for medarbejdende ægtefælles AM-bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ægtefællen var afgået ved døden. Fradrag godkendt for afdødes foreløbige AM-bidrag beregnet af indtægt som medarbejdende ægtefælle, selv om reglerne om medarbejdende ægtefælle ikke kunne bruges for dødsåret. | Afgørelsen vedrører dødsfald før 1. juli 2008. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.