G.A.3.4.7.8.3 Klage over afgørelsen

G.A.3.4.7.8.3 Klage over afgørelsen

►Indhold

Dette afsnit handler om klager over afgørelser i eftergivelsessager.

  • Retsgrundlag
  • Særligt om klageadgang i sager om eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.

Retsgrundlag

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser vedrørende

kan påklages. Afgørelserne er omfattet af den almindelige klageadgang i gældsinddrivelseslovens § 17. Se gældsinddrivelseslovens § 17, stk. 1,.

Afgørelserne kan også indbringes direkte for domstolene efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1. Se skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.

Se også afsnit G.A.2.2 Klager, som bl.a. beskriver klagereglerne vedrørende afgørelser truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Bemærk

Gældsinddrivelseslovens § 15 og § 15 a, er ændret ved lov nr. 238 af 3. februar 2026, i forbindelse med indførelse af regler om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige. 

Særligt om klageadgang i sager om eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold

Der gælder særlige regler for klager over afgørelser om eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold. Dette skyldes, at der er særlige retshåndhævelseshensyn, der skal iagttages, når det skal vurderes, om disse typer gæld kan eftergives. Se mere herom i afsnit G.A.3.4.7.3.4 Eftergivelse af gæld opstået ved strafbare forhold.

Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om eftergivelse af offerbidrag, sagsomkostninger samt bøde- og konfiskationsbeløb kan indbringes for Styrelsen for Danmarks. Se § 1 i bekendtgørelse nr. 414 af 9. april 2015. Bemærk at der i bekendtgørelsen henvises til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som nu er Styrelsen for Danmarks fængsler.

Klagen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen om eftergivelse er meddelt skyldneren. Styrelsen for Danmarks Fængsler kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist. Se § 2 i bekendtgørelse nr. 414 af 9. april 2015.

En klage har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Dette vil dog være tilfældet, mens klagen behandles, hvis klagen

  1. er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller Styrelsen for Danmarks Fængsler senest 10 dage efter, at restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse er meddelt skyldner, og
  2. vedrører en afgørelse, der ikke tidligere har været påklaget.

Klagen kan endvidere tillægges opsættende virkning, hvis:

  1. Klagen indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort.
  2. Der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye klage.

Se § 3 i bekendtgørelse nr. 414 af 9. april 2015.

Bemærk

Afgørelser om tilbagekaldelse af eftergivelsen samt afgørelser om ophævelse af en afgørelse om tilbagekaldelse af eftergivelsen, omfattes ikke af klageadgangen til Styrelsen for Danmarks Fængsler.◄

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.