Afsnittet indeholder:
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader rettidigt at indgive
den skriftlige dokumentation vedrørende kontrollerede transaktioner, der er pligt til at udarbejde efter SKL § 39, eller
straffes med bøde.
SKL § 43 om adgangen til at pålægge indsendelse af revisorerklæring er med virkning fra og med indkomståret 2025 ophævet ved § 3, nr. 9, i lov nr. 750 af 20. juni 2025.
SKL § 39 indeholder regler om, at skattepligtige omfattet af SKL § 38, som ikke er fritaget efter § 40, stk. 1, skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for fastsættelse af priser og vilkår for kontrollerede transaktioner (TP-dokumentation).
SKL § 39, stk. 2, om, hvornår der ikke skal udarbejdes TP-dokumentation, er med virkning fra og med indkomståret 2025 ændret ved § 3, nr. 4, i lov nr. 750 af 20. juni 2025.
Efter SKL § 39, stk. 3, skal dokumentationen udarbejdes løbende og indgives til told- og skatteforvaltningen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet, jf. SKL §§ 11-13. Forlænges fristen for indgivelse af oplyningsskemaet efter SKL § 14, stk. 1 eller 2, forlænges fristen for indgivelse af TP-dokumentationen tilsvarende. Se § 3, nr. 4, i lov nr. 750 af 20. juni 2025.
SKL § 39, stk. 4, indeholder en regel om, at den skattepligtige skal udarbejde yderligere skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder om det. Fristen for indsendelse af dokumentationen kan ikke være på mindre end 60 dage.
SKL § 48 indeholder regler om, at en multinational koncerns ultimative moderselskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, skal indgive en land for land-rapport, hvis koncernen har en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i forudgående regnskabsår. Rapporten skal indgives senest 12 måneder efter indkomståret.
SKL § 49 indeholder regler om, at et koncernselskab, der ikke er det ultimative moderselskab, under visse betingelser skal indgive land for land-rapport.
Efter SKL § 51 skal et selskab omfattet af SKL § 48, stk. 1, eller SKL § 49, stk. 2, senest inden udgangen af indkomståret meddele told- og skatteforvaltningen, at selskabet er forpligtet til at indgive land for land-rapporten.
SKL § 43 om, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge indsendelse af revisorerklæring er ophævet med virkning fra og med indkomståret 2025. Se § 3, nr. 9, i lov nr. 750 af 20. juni 2025. Som konsekvens er SKL § 84, nr. 5, ændret tilsvarende. Se § 3, nr. 11, i lov nr. 750 af 20. juni 2025.
SKL § 84, nr. 5, viderefører SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3.
Se A.C.3.2.1.2.8 om SKL-Lbk 1264 § 17.
Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SKL § 84, nr. 5, jf. SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3.
Koncernforbundne virksomheder, dvs. typisk juridiske personer, som skal udarbejde dokumentation om de transaktioner, der foregår imellem virksomhederne i koncernen.
SKL § 84, nr. 5, er fuldbyrdet, hvis det materiale, som er nævnt i bestemmelsen, forsætligt eller groft uagtsom ikke er indgivet til told- og skatteforvaltningen inden for den frist, der gælder for det pågældende materiale.
Se også afsnit
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.