Toldstyrelsen kan give bevilling til:
Det er en betingelse for at få en bevilling som godkendt afsender, at virksomheden er tilsluttet det elektroniske forsendelsessystem (DMS-forsendelse), samt at virksomheden har bevilling til samlet sikkerhedsstillelse eller er fritaget for sikkerhedsstillelse, jf. EUTK art. 89, stk. 2 jf. EUTK art. 95, stk. 2
jf. DF art. 193.
I bevillingen fastsættes blandt andet, hvilket eller hvilke afgangstoldsteder forsendelserne kan startes fra som godkendt afsender. Bevillingen kan tilbagekaldes, hvis den godkendte afsender ikke overholder de betingelser, der er fastsat i bevillingen, eller hvis den godkendte afsender ikke længere opfylder betingelserne for at få bevillingen.
Den godkendte afsender påsætter eventuelle toldsegl.
Ansøgning om bevilling til brug af "godkendt afsender"-ordningen sendes via Toldbevillingssystemet til Toldstyrelsen der undersøger om de adresser, som virksomheden har skrevet i ansøgningen, kan godkendes. Der er forskellige krav, der skal opfyldes, hvis en adresse skal godkendes som indladningsadresse, fx skal der kunne foretages fysisk kontrol på adressen, inden forsendelsens frigivelse.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.