Dette afsnit beskriver den længstlevende ægtefælles succession i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor afdødes dødsbo er udleveret til uskiftet bo mv. og er omfattet af dødsboskattelovens afsnit III.
Se afsnit C.E.4.1 om, hvilke dødsboer der er omfattet af skattereglerne om uskiftede boer.
Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto på afdødes skattemæssige vilkår. Se dødsboskattelovens § 59, stk. 1
Den længstlevende ægtefælle kan vælge ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Se dødsboskatteloven § 59, stk. 2 og afsnit C.E.11.1.2.2 om den længstlevende ægtefælle, der ikke ønsker at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.