Afsnittet handler om Skattestyrelsens fremgangsmåde ved sikkerhedsstillelse.
Afsnittet indeholder:
►◄
Skatteforvaltningen skal træffe afgørelse om sikkerhedsstillelse indenfor en tidsfrist på 14 hverdage efter, at virksomheden har anmeldt sig til registrering. Se opkrævningslovens § 11, stk. 8.
I forhold til tidsfristen for at stille krav om sikkerhed som betingelse for registrering, skal de 14 hverdage regnes fra det tidspunkt, hvor registreringsanmodningen var korrekt udfyldt og kommet frem til Erhvervsstyrelsen.
Hvis registreringsanmeldelsen ikke er udfyldt korrekt, skal blanketten
sendes tilbage til anmelderen med bemærkning om, hvilke yderligere oplysninger, der kræves for at kunne vurdere sagen. Det skal fremgå af det medfølgende brev, at registreringsanmeldelsen først kan godkendes, når denne igen er modtaget og indeholder de manglende oplysninger. Det er først fra dette tidspunkt, 14-dages fristen skal regnes.
Vær opmærksom på at en opfordring fra Skatteforvaltningen til at indsende budget for at beregne sikkerhedens størrelse ikke betyder, at 14-dages fristen forlænges. Dette skyldes, at indsendelse af budget ikke er en pligtmæssig oplysning i forbindelse med registreringsanmeldelse.
Hvis virksomheden i forbindelse med registreringsanmeldelsen har begået svig eller lignende, vil virksomheden ikke kunne påberåbe sig 14-dages fristen. Det formodes, at registrering af en virksomhed, opnået ved svig eller som resultat af en anden ugyldighedsgrund kan tilsidesættes som en nullitet.
Skatteforvaltningens afgørelse om sikkerhedsstillelse er et påbud. Det har derfor virkning fra det tidspunkt, hvor det er kommet frem til modtageren, uanset om det er kommet til kundskab. Det betyder også, at den pågældende ikke kan påberåbe sig, at Skatteforvaltningen har overskredet fristen, hvis påbuddet er kommet frem rettidigt, men han faktisk først har fået kendskab til det efter fristens udløb. Se afsnit A.A.7 om krav til afgørelse.
Påbuddet skal sendes inden for tidsfristen ved Digital Post eller rekommanderet brev. Det skal fremgå af brevet, at virksomheden ikke kan registreres, hvis den krævede sikkerhed ikke stilles, og at det så vil være strafbart at drive virksomheden. Det skal også fremgå af brevet, at ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomheden kan pålægges daglige bøder efter opkrævningslovens § 11, stk. 11, og vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter mv. efter opkrævningslovens § 10 b.
Virksomheden skal have en frist på 8 dage til at stille sikkerheden. Denne frist kan dog i ganske særlige tilfælde udvides, fx hvis virksomheden er i gang med at skaffe en bankgaranti, men hvor det praktisk ikke er muligt at få fremsendt dokumentet indenfor fristen.
Hvis virksomheden indenfor fristen beder om en forlængelse, skal den kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at den indenfor meget kort tid kan stille den krævede sikkerhed.
Klage over en afgørelse om sikkerhedsstillelse, har som udgangspunkt ikke opsættende virkning.
Sikkerheden skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode samt det skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode, hvor virksomheden har været drevet uregistreret. Se opkrævningslovens § 11, stk. 5, 1. pkt. Se også SKM2018.340.LSR.
►◄
Opkrævningsloven indeholder hjemmel til, at renter (og gebyrer) kan indgå i grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen. Se SKM2015.319.BR.
For enkeltmandsvirksomheder gælder dette tillige indehaverens personskatter og bidrag, herunder restskat der vedrører virksomhedens drift, og restancer vedrørende de i dette stykke omhandlede skatter og afgifter mv. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der er blevet afmeldt fra registreringen. Se opkrævningslovens § 11, stk. 5, 2. pkt.
Når Skatteforvaltningen skal skønne over det fremtidige virksomhedstilsvar, kan brancheoplysninger og budgetoplysninger indgå i vurderingen sammen med størrelsen af tilsvar fra tidligere tilsvarende virksomhed. Skatteforvaltningen kan ikke forlange, at virksomheden udarbejder et budget til brug for beregning af sikkerhedens størrelse. Sikkerhedens størrelse skal fastsættes ud fra forventningerne til den fremtidige virksomhed.
Hvis der er opstået restancer i virksomheden forud for registreringen, skal disse indgå i beregningen af sikkerhedens størrelse. Denne situation kan fx opstå, hvis virksomheden i et stykke tid har været drevet uregistreret, eller der kan være tale om en udvidelse af registreringsforholdene. Virksomheden kan være momsregistreret og have oparbejdet en momsrestance. Nu ønsker virksomheden at blive registreret som indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. I denne situation skal momsrestancen indgå i beregningsgrundlaget for sikkerhedsstillelsen.
Sikkerhedens størrelse kan ikke ændres i perioden. Det betyder, at Skatteforvaltningen ikke kan kræve, at sikkerheden bliver genopfyldt, hvis beløbet helt eller delvist er blevet anvendt til betaling, hvis virksomheden ikke har betalt sine forpligtelser.
Skatteforvaltningen bør dog give virksomheden en kort frist til at betale restancen, inden sikkerheden anvendes. Dette er for at imødegå de situationer, hvor den manglende betaling skyldes en fejl eller misforståelse fra virksomhedens side.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Byretsdomme | ||
| SKM2015.319.BR | Skattemyndighederne havde truffet afgørelse om inddragelse af sagsøgers registreringsforhold, jf. OPKL § 11, stk. 9, idet sagsøgeren ikke havde stillet sikkerhed for sine restancer, jf. OPKL § 11, stk. 5. Sagsøgeren har bl.a. gjort gældende, at SKAT havde begået en fejl ved opgørelsen af den krævede sikkerhedsstillelse, idet SKAT havde medtaget renter i grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen, hvilket ifølge sagsøgeren var i strid med OPKL § 11, stk. 5, 1. pkt., der ifølge bestemmelsens ordlyd giver adgang til at kræve sikkerhed for en virksomheds "restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov". ►◄ Vedrørende grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsen fandt retten, at opkrævningsloven indeholder hjemmel til, at renter kan indgå i beregningen heraf, jf. OPKL § 11, stk. 5, jf. § 7, jf. § 1. | |
| Landsskatteretten | ||
| Efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 4, kunne Told- og skatteforvaltningen pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når "virksomheden leverede" varer eller ydelser med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, og de skatter og afgifter m.v., der opstod "i forbindelse med virksomhedens levering" af varerne eller ydelserne, antoges forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Told- og skatteforvaltningen. Efter bestemmelsens stk. 3 skulle der dog kun stilles sikkerhed, når det efter et konkret skøn vurderedes, at virksomhedens drift indebar en nærliggende risiko for tab for staten. Det fulgte af bestemmelsens stk. 5, at sikkerhed skulle stilles for et beløb, der svarede til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v. og det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode. Det gennemsnitlige tilsvar beregnedes efter bestemmelsen for igangværende virksomheder på baggrund af "det senest afleverede årsregnskab". Virksomheden videresolgte biler, som var indkøbt i andre EU-lande med omvendt betalingspligt for moms. Bl.a. med henvisning til, at det af forarbejderne til § 11, stk. 4, fremgik, at bestemmelsen bl.a. var tiltænkt situationer som den foreliggende, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens krav om sikkerhedsstillelse var berettiget. Videre fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at betingelsen om tabsrisiko i stk. 3 var opfyldt. Skattestyrelsen havde beregnet sikkerhedens størrelse efter § 11, stk. 5, som summen af virksomhedens restance og - henset til, at Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af bilagsmateriale til at kontrollere regnskabet - 25 % af virksomhedens erhvervelser i 4. kvartal 2022. Landsskatteretten anførte, at det hverken af lovens ordlyd ved indførelsen af bestemmelsen i 1999, der ikke efterfølgende var ændret, eller af bestemmelsens forarbejder, fremgik, hvad der nærmere skulle forstås ved "det senest afleverede årsregnskab". Landsskatteretten fandt imidlertid, at der herved i hvert fald ikke kunne forstås en sådan beregning på grundlag af 4. kvartal 2022, som Skattestyrelsen havde foretaget. Som følge heraf hjemviste Landsskatteretten beregningen af sikkerhedens størrelse til Skattestyrelsen. | ||
| Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde stillet krav om sikkerhed som betingelse for registrering af selskabet, men hjemviste sagen til SKAT vedrørende den beløbsmæssige opgørelse af sikkerhedsstillelsen. Landsskatteretten begrundede dette med, at der ved beregning af sikkerheden for selskabsskatten må være konsekvens i de oplysninger, der lægges til grund. Ved beregning af sikkerheden for selskabsskatten bør indgå den beregnede forventede omsætning i selskabet, der modsvares af størrelsessvarende forventede udgifter til arbejdskraft. Dette uanset at selskabet ikke søgte om registrering for A-skat og AM-bidrag ved ansøgningen om registrering for moms. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.