I.A.1.4.5 Nul-emissionskøretøjer og lav-emissionsbiler

I.A.1.4.5 Nul-emissionskøretøjer og lav-emissionsbiler

Nul-emissionskøretøjer

Der gælder særlige regler for nul-emissionskøretøjer. Se registreringsafgiftslovens § 5 b. Omfattet af reglerne er nul-emissionsbiler (biler der udleder 0 gram CO2 pr. kilometer) og el- eller brændselscelledrevne motorcykler.

Indfasning af registreringsafgift

For nul-emissionskøretøjer beregnes registreringsafgiften som udgangspunkt som 40 pct. af afgiften beregnet efter de almindelige regler i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 og 5 a, hvis køretøjet anmeldes til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2026. Herefter indfases afgiften på følgende måde:

Årstal Procentdel
2027 48 pct.
2028 56 pct.
2029 64 pct.
2030 72 pct.
2031 80 pct.
2032 84 pct.
2033 88 pct.
2034 92 pct.
2035 96 pct.
2036 eller senere 100 pct. 

Eksempel: Registreringsafgiften for en personbil, som indregistreres i 2021-2026, er efter registreringsafgiftslovens § 4 beregnet til 100.000 kr. Afgiften kan efter registreringsafgiftslovens § 5 b beregnes som 40 % af dette beløb, dvs. 40.000 kr. (100.000 x 40 %).

Se registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, som ændret ved lov nr. 1777 af 29. december 2025

Særlige bundfradrag for nul-emissionskøretøjer

Der gives et særligt bundfradrag i den beregnede afgift efter registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2-6. Det er køretøjets registreringstidspunkt, som er bestemmende for fradragets størrelse. Fradraget kan medføre, at registreringsafgiften bliver 0 kr., men den kan ikke blive negativ.

Personbiler

For personbiler afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, udgør bundfradraget 161.300 kr., hvis bilen anmeldes til registrering i 2026. Fradraget nedskrives herefter således:

Årstal Fradragets størrelse
2027 152.200 kr. 
2028 146.900 kr. 
2029 141.600 kr. 
2030 136.300 kr. 
2031 130.900 kr. 
2032 130.600 kr. 
2033 134.800 kr. 
2034 134.600 kr. 
2035 134.400 kr. 
2036 eller senere 137.000

Se registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, som ændret ved lov nr. 1777 af 29. december 2025.

Varebiler

For varebiler afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 5 udgør bundfradraget 76.000 kr., hvis bilen anmeldes til registrering i 2026. Fradraget nedskrives herefter således:

Årstal Fradragets størrelse
2027 71.900 kr. 
2028 69.700 kr.
2029 67.400kr.
2030 65.200 kr.
2031 62.800 kr.
2032 62.700 kr.
2033 62.500 kr. 
2034 62.400 kr.
2035  62.200 kr.
2036 eller senere 65.000

Se registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 3, som ændret ved lov nr. 1777 af 29. december 2025.

El- og brændselscelledrevne motorcykler 

For el- og brændselscelledrevne motorcykler udgør bundfradraget 102.900 kr., hvis motorcyklen anmeldes til registrering i 2026. Fradraget nedskrives herefter således:

Årstal Fradragets størrelse
2027 98.600 kr. 
2028 96.300 kr. 
2029 94.200 kr. 
2030 92.000 kr.
2031 89.800 kr.
2032 89.700kr.
2033 89.500 kr. 
2034 89.400 kr.
2035  89.200 kr.
2036 eller senere 65.000

Se registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 4, som ændret ved lov nr. 1777 af 29. december 2025.

Fradrag i afgiftspligtig værdi for nul-emissionsbiler

Fradraget i den afgiftspligtige værdi, som beregnes på baggrund af den del af bilens batteri, som anvendes ved fremdrift, bortfaldt fra og med 2025.

Lav-emissionsbiler

Ved lav-emissionsbiler forstås biler, der udleder mere end 0, men mindre end 50 g CO2 pr. kilometer. Motorcykler er ikke omfattet af disse regler. Se registreringsafgiftslovens § 5 c.

Indfasning af registreringsafgift

For køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 5 c, beregnes registreringsafgiften som udgangspunkt som 68 pct. af afgiften beregnet efter de almindelige regler i registreringsafgiftslovens §§ 4, 5 og 5 a, hvis køretøjet anmeldes til registrering i 2026. Herefter indfases afgiften på følgende måde:

Årstal Procentdel
2027 71 pct.
2028 74 pct.
2029 77 pct.
2030 80 pct.
2031 84 pct.
2032 88 pct.
2033 92 pct.
2034 96 pct.
2035 eller senere

100 pct.

Særlige bundfradrag for lav-emissionsbiler

Der gives et særligt bundfradrag for lav-emissionsbiler i den beregnede afgift efter registreringsafgiftslovens § 5 c, stk. 1. Det er bilens registreringstidspunkt, som er bestemmende for fradragets størrelse. Fradraget kan medføre, at registreringsafgiften bliver 0 kr., men den kan ikke blive negativ.

For lav-emissionsbiler, som anmeldes til registrering i 2026, udgør fradraget 43.000 kr.

Fradraget nedskrives herefter således:

Årstal Fradragets størrelse
2027 41.000 kr. 
2028 39.000 kr.
2029 37.000 kr.
2030 eller senere 35.000 kr.

Fradrag i afgiftspligtig værdi for lav-emissionsbiler

Fradraget i den afgiftspligtige værdi, som beregnes på baggrund af den del af bilens batteri, som anvendes ved fremdrift, bortfaldt fra og med 2025.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.