Dette afsnit handler om inddrivelse af danske fordringer i udlandet på baggrund af den nordiske toldaftale, herunder hvilken personkreds og hvilke fordringstyper der er omfattet af aftalen.
Afsnittet indeholder:
Danmark har den 11. september 1981 indgået en fælles nordisk aftale om gensidig bistand i toldsager. Se bekendtgørelse nr. 92 af 23. september 1982 af aftale af 11. september 1981 med Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager (den nordiske toldaftale) og senere ændringer i bekendtgørelse nr. 17 af 9. februar 1990 af ændringsaftale af 3. august 1989 til aftale af 11. september 1981 med Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager (ændringsaftale).
Den nordiske toldaftale indeholder ingen begrænsninger i forhold til personkredsen. Det afgørende for anvendelsen af aftalen er derfor, om den fordring, der ønskes inddrevet, er omfattet af aftalen.
Den nordiske toldaftale omfatter:
Aftalen omfatter ikke:
Se den nordiske toldaftale artikel 14 og den tilhørende ændringsaftale.
Ovennævnte stater er i overensstemmelse med den nordiske toldaftales artikel 13 blevet enige om retningslinjer for gennemførsel og praktisering af den nordiske toldaftale. Disse fremgår umiddelbart efter teksten for den nordiske toldaftales artikel 15 og har følgende titel: "Retningslinier for gennemførelse og praktisering af aftalen af 11. september 1981 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig bistand i toldsager".
Af retningslinjerne fremgår blandt andet hvilke fordringstyper, der er omfattet af aftalen, beløbsgrænsen for anvendelsen af aftalen mv.
Ifølge den nordiske toldaftales artikel 2, stk. 1, litra c, kan den nordiske toldaftale anvendes til gensidig bistand gennem toldmyndighederne i forhold vedrørende inddrivelse af fordringer og forkyndelser i forbindelse med gennemførelse af toldlovgivningen. For Danmarks vedkommende betyder det, at følgende fordringer er omfattet af den nordiske toldaftale:
Se punkt 5, a) i retningslinjerne for gennemførsel og praktisering af den nordiske toldaftale.
Det fremgår af punkt 3 i retningslinjerne for gennemførsel og praktisering af den nordiske toldaftale, at følgende fordringstyper er ligestillet med ovenstående, og derfor også er omfattet af den nordiske toldaftale:
Anmodning om bistand til inddrivelse må kun fremsættes, hvis det sammenlagte betalingskrav udgør mindst 1.000 danske kroner, heri ikke indregnet eventuelle morarenter, restafgift eller anden afgift, som opkræves på grund af undladt betaling af told, skatter og andre afgifter indtil det tidspunkt, da fordringen blev overgivet til inddrivelse i ansøgerstaten.
Se punkt 9 i retningslinjerne for gennemførsel og praktisering af den nordiske toldaftale.
Efter den nordiske toldaftales artikel 10, stk. 4, 2. punktum, er det de forældelsesregler, der gælder i inddrivelsesstaten for fordringer af tilsvarende art, som anvendes ved bistand til inddrivelse af fordringen efter den nordiske toldaftale.
I relation til afbrydelse, suspension eller forlængelse af forældelsesfrister er det inddrivelsesstatens regler, der finder anvendelse i forhold til den af inddrivelsesstatens udførte bistand til inddrivelse.
Dog skal ansøgerstaten i anmodningen give oplysning om tidspunktet for, hvornår retten til at inddrive fordringen helt eller delvist forældes efter lovgivningen i ansøgerstaten. Se den nordiske toldaftales artikel 10, stk. 5.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.