E.B.4.1.1.4 Afgiftssatser

E.B.4.1.1.4 Afgiftssatser

Hovedregel

Afgiftssatserne for tinglysning af pant er fastsat i TAL § 5, stk. 1, og § 5 a, stk. 1.

Afgiften er sammensat af en grundafgift på et fast beløb pr. tinglysning (fast afgift), og en procentafgift (variabel afgift), som afhænger af pantets værdi.

Ifølge TAL § 5, stk. 1., skal der i afgift for tinglysning af pant betales en fast afgift på 1.850 kr. samt 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Disse satser gælder for pant, der tinglyses i Personbogen og Bilbogen. Disse satser gælder således for pant i biler og andet løsøre, virksomhedspant og immaterielle rettigheder.

Ifølge TAL § 5 a, stk. 1, skal der for tinglysning af pant i fast ejendom og i andele i en andelsboligforening betales en fast afgift på 1.825 kr., samt 1,25 pct. af det pantsikrede beløb. Disse satser gælder dermed for pant, der tinglyses i Tingbogen (fast ejendom), og i Andelsboligbogen (andelsboliger).

Undtagelser

Der er i tinglysningsafgiftsloven indsat en række afgiftsbegunstigende undtagelser. Se afsnit E.B.4.2 og E.B.4.3 om disse undtagelser.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.