Dette afsnit beskriver de regler, der gælder for den længstlevende ægtefælle, når
Afsnittet indeholder:
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af dødsboskattelovens afsnit II.
Når flere virksomheder drives af samme person, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved brug af konjunkturudligningsordningen.
Så længe de to ægtefæller er i live, bliver overskud af erhvervsvirksomhed beskattet hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er uden betydning, hvem der ejer den. Se kildeskattelovens § 25 A, stk. 1.
Når en af ægtefællerne dør, og dødsboet bliver skiftet, overgår beskatningen fra og med dødsåret fra den ægtefælle, der har drevet erhvervsvirksomheden, til den ægtefælle, der ejer den. Se dødsboskattelovens § 4, stk. 1.
For den længstlevende ægtefælle betyder det, at der kan indgå én eller flere af den længstlevende ægtefælles virksomheder i dødsboet. Det vil være tilfældet, når
For den længstlevende ægtefælle betyder det, at
der vedrører den eller de af afdødes virksomhed(er), som den længstlevende ægtefælle har drevet,
skal beskattes i dødsboet efter reglerne i dødsboskattelovens
fordi det er afdødes virksomhed(er), selv om det er den længstlevende ægtefælles henlæggelse til konjunkturudligning.
Den længstlevende ægtefælles henlæggelse til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret inklusiv den tilhørende konjunkturudligningsskat skal derfor nedsættes med den del af henlæggelserne, der indgår i dødsboet. Se dødsboskattelovens § 46, stk. 2.
Den forholdsmæssige nedsættelse skal beregnes efter forholdet mellem
Indgår henlæggelse til konjunkturudligning for flere indkomstår, der er beskattet med forskellige konjunkturudligningsskatteprocenter, medregnes en forholdsmæssig del af hver af disse.
Se afsnit C.C.5.3.1.2.3 om, hvordan kapitalafkastgrundlaget opgøres, når virksomhedsskattelovens afsnit II bruges.
Hovedreglen gælder også, når én eller flere af den længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomheder, som
bliver udloddet til andre arvinger eller legatarer, fordi beskatningen skal ske i dødsboet, selv om den længstlevende ægtefælle er ejer. Se dødsboskattelovens § 42, stk. 2.
Se afsnit
For den længstlevende ægtefælle betyder det, at denne ikke har nogen henlæggelser til konjunkturudligning ved udgangen af indkomståret før dødsåret, da det er afdødes henlæggelser.
Derfor skal
der vedrører den eller de af den længstlevende ægtefælles virksomhed(er), som afdøde har drevet, beskattes i dødsboet efter reglerne i dødsboskattelovens
selv om de vedrører virksomhed(er), som den længstlevende ægtefælle ejer.
Beskatning i dødsboet skal dog ikke ske, hvis den længstlevende ægtefælle succederer i de henlæggelser, der forholdsmæssigt vedrører den længstlevende ægtefælles virksomhed(er).
Det kan have forskellige konsekvenser for den længstlevende ægtefælle, nemlig:
Når den længstlevende ægtefælle
kan den længstlevende ægtefælle succedere i de henlæggelser, der forholdsmæssigt falder på afdødes virksomheder. Så skal den længstlevende ægtefælles henlæggelse ikke nedsættes forholdsmæssigt.
Se afsnit C.E.12.1.3 om beskatning af den længstlevende ægtefælle, der overtager opsparet overskud eller konjunkturudligningshenlæggelse med succession
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.