Afsnittet indeholder:
Databeskyttelsesforordningens artikel 37 indeholder krav om, at alle offentlige myndigheder skal udpege en databeskyttelsesrådgiver, også kaldet Data Protection Officer eller DPO. Databeskyttelsesrådgiveren skal understøtte den dataansvarlige i at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen.
Det skal databeskyttelsesrådgiveren gøre ved at rådgive den dataansvarlige om, hvordan denne efterlever databeskyttelsesforordningen og overvåge, hvordan den dataansvarlige efterlever reglerne inden for området. I databeskyttelsesforordningens artikel 39 er det desuden et krav, at databeskyttelsesrådgiveren fungerer som kontaktpunkt for Datatilsynet og for borgere og virksomheder, som har spørgsmål til den dataansvarliges behandling af personoplysninger.
I ►Skatte- og Vækstministeriets◄ koncern er der udpeget en koncernfælles databeskyttelsesrådgiver.Databeskyttelsesrådgiveren er fra 1. maj 2024 organisatorisk placeret i Skattestyrelsen.
Databeskyttelsesrådgiveren løser sine opgaver uafhængigt og må ikke modtage instrukser fra ledelsen om, hvordan den skal udføre sine opgaver. Databeskyttelsesrådgiveren afrapporterer til den øverste ledelse i ►Skatte- og Vækstministeriets◄ koncern.
Henvendelse til ►Skatte- og Vækstministeriets◄ databeskyttelsesrådgiver kan rettes til:
Att.: Databeskyttelsesrådgiveren
Skattestyrelsen
Hannemanns Allé 25
2300 København S.
E-mail: dpo@sktst.dk
Vi anbefaler, at du ikke sender cpr-nummer eller øvrige fortrolige og følsomme personoplysninger via ukrypteret mail til DPO’en.
Link til ►Skatte- og Vækstministeriets◄ databeskyttelsesrådgiver
https://www.skatteforvaltningen.dk/om-databeskyttelsesraadgiveren
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.