Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når sagen er opstået som følge af en afgørelse, truffet af de danske skattemyndigheder. Se SFL § 55, stk. 1, nr. 6.

Der ydes ikke godtgørelse til sagkyndig bistand med forhandlinger mellem to landes kompetente myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst med henblik på at indgå en aftale om at løse en sag om dobbeltbeskatning, hvis forhandlingerne ikke er omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union. Se SFL § 55, stk. 1, nr. 6.

De danske skattemyndigheder skal have taget initiativ til den afgørelse, som senere bliver genstand for sagen om skattetvistbilæggelse. Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse i tilfælde, hvor sagen er rejst af myndighederne i den anden stat.

Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Hvis det koncerninternt er aftalt, at det danske moderselskab skal afholde udgifterne til det udenlandske selskabs sag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er knyttet til det udenlandske selskab, der er involveret i en EU- voldgiftskonventionssag.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at en sag efter bestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 6, må forstås som én samlet sag, uanset hvilken del af proceduren efter EU-voldgiftskonventionen, der er tale om, og uanset om der er anvendt sagkyndig bistand i forhold til andre end Kompetent Myndighed i Danmark. Se SKM2025.378.LSR.

De godtgørelsesberettigede udgifter

Der kan ydes godtgørelse til sagkyndig bistand i forbindelse med henvendelse til Skatteforvaltningen om ophævelse af dobbeltbeskatningen, herunder den sagkyndiges fremskaffelse af minimumsoplysninger og eventuelle yderligere oplysninger. Også udgifter til den sagkyndiges skridt til at få et rådgivende udvalg udpeget ved de danske domstole er omfattet.

Afgørelse af en type som kan påklages til en administrativ klageinstans

Det er en forudsætning, at afgørelsen, der giver anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i SFL § 55, stk. 1, nr. 1 - 4. Se SFL § 55, stk. 1, nr. 6. Det er ikke en forudsætning, at sagen er påklaget til den administrative klagemyndighed, men at muligheden for at opnå omkostningsgodtgørelse foreligger eller har foreligget.

►Efter ny retspraksis fra Landsskatteretten, er der i bestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 6, ikke grundlag for at skelne mellem sagkyndig bistand ydet ved de kompetente myndigheder eller domstolene, når blot den sagkyndige bistand vedrører en sag efter EU-voldgiftskonventionen, og bistanden er ydet fra det tidspunkt, hvor anmodningen om indledning af gensidig aftaleprocedure er indgivet til den kompetente myndighed.◄

Se også afsnit A.A.13.6, afsnittet "Medholdsvurderingen i sager om skattetvistbilæggelse".

Eksempler på sager efter EU-voldgiftskonventionen

En sag efter EU-voldgiftskonventionen, der berører danske interesser, kan være startet på tre måder. Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske foretagendes skattepligtige indkomst.

Sager, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse

• De danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som det danske foretagende har påklaget. Efterfølgende har det ikke været muligt for de danske skattemyndigheder og skattemyndighederne i den anden stat, hvor det forbundne foretagende er hjemmehørende, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.
• De danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som dette foretagende umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har det koncernforbundne foretagende i en anden stat henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.

Sager, hvor der IKKE ydes omkostningsgodtgørelse

• Skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne foretagende er hjemhørende, har forhøjet det koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst med den begrundelse, at armslængdeprincippet ikke er overholdt. Herefter har det danske koncernforbundne foretagende henvendt sig til de danske skattemyndigheder og anmodet om en korresponderende nedsættelse af den danske skattepligtige indkomst, men denne anmodning har de danske skattemyndigheder ikke villet efterkomme. Herved opstår en sag efter konventionen.

Loven om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i EU

Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union (lov nr. 1726 af 27. december 2018, nu LBK nr. 347 af 1. marts 2021) omfatter:

• Den hidtil gældende EU-voldgiftskonvention om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med forbundne foretagenders overskud (gennemført ved lov nr. 763 af 27. november 1991).
• Rådets direktiv 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union.

EU-voldgiftskonventionen har til formål at ophæve dobbeltbeskatning i transfer pricing-sager.

Direktivet om skattetvistbilæggelsesmekanismer udvider området for brug af voldgift til også at omfatte andre tvister om fortolkning og anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Direktivet finder anvendelse på klager, der er indgivet fra den 1. juli 2019 og fremover, som handler om tvistspørgsmål om indkomst eller kapital i et indkomstår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter.

Ændringen af SFL § 55, stk. 1, nr. 6, har virkning for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klager omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i EU, også selv om klagerne er indgivet før den 1. juli 2019.

Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union omfatter alle skattesubjekter, der skal svare skat af indkomst og kapital, der er dækket af bilaterale aftaler og EU-voldgiftskonventionen. Se nærmere om faserne i skattetvistbilæggelsen i afsnit C.F.8.4 "EU-voldgiftsdirektivet".