I dette afsnit beskrives de praktiske foranstaltninger med hensyn til lagerstyring og dokumentation af aktiviteter.
Afsnittet indeholder:
I Frihavnen er der oprettet et antal lagre.
Lagrene kan drives af
Alle varer kan anbringes i Frihavnen, uanset varernes art, mængde, oprindelse eller bestemmelse.
Forbud og restriktioner, der skal iagttages allerede ved varernes indførsel i EU´s toldområde, skal iagttages ved deres anbringelse i Frihavnen. Det kan fx være forbud mod indførsel af visse udryddelsestruede dyr og planter. Se afsnit F.A.31.
Ikke-EU-varer, der er oplagret i Frihavnen, kan, mens de befinder sig der,
Se EUTK art. 247, stk. 1.
Der må i Frihavnen anvendes og forbruges varer, hvis dette er tilladt i henhold til proceduren for aktiv forædling, midlertidig import eller særligt anvendelsesformål, medmindre varen ved overgang til fri omsætning eller midlertidig import ville blive pålagt importafgifter eller undergivet foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik eller handelspolitiske foranstaltninger.
I tilfælde af sådan anvendelse eller sådant forbrug er en toldangivelse om overgang til fri omsætning eller om midlertidig import ikke nødvendig.
En angivelse kræves dog, hvis sådanne varer er omfattet af et toldkontingent eller et importloft.
Se EUTK art. 247, stk. 2.
Toldstyrelsen kan - for varer anbragt i Frihavnen - efter anmodning fastlægge den toldmæssige status som EU-varer. Dette kan ske for følgende varer:
Se EUTK art. 246, stk. 2.
Dette sker ved en udfærdigelse af en attest som vist i modellen i GF bilag 51-01.
Hvis varer føres ud af Frihavnen og ind i en anden del af Unionens toldområde eller henføres under en toldprocedure, betragtes de som ikke-EU-varer, medmindre deres toldmæssige status som EU-varer er bevist. Når der skal anvendes eksportafgifter og eksportlicenser eller eksportkontrolforanstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik eller handelspolitiske foranstaltninger, betragtes varerne dog som EU-varer, medmindre det bliver fastslået, at de ikke har toldmæssig status som EU-varer. Se EUTK art. 249.
Ved modtagelse og opbevaring af højtbeskattede varer - dvs. spiritus (herunder ethanol), tobaksvarer og cigaretpapir - gælder der særlige regler, fx særlige sikkerhedskrav til lokalerne. Se TBEK §§ 71-74.
Når der er krav til en virksomhed om at føre lagerregnskab, skal det føres på en sådan måde, at Toldstyrelsen på grundlag af regnskabet og de øvrige oplysninger, der er givet sammen med anmodningen, kan sikre sig, at reglerne overholdes, og kan være i stand til at identificere varerne samt følge varebevægelserne.
Lagerregnskabet skal især indeholde følgende:
Se DF art. 178, stk. 1 og 2.
Se også F.A.19.3.
Hvis der forsvinder varer fra et lager i Frihavnen, dvs. at de ikke findes ved Toldstyrelsens kontrol, og kan denne forsvinden ikke forklares tilfredsstillende over for Toldstyrelsen, kan Toldstyrelsen anse varerne for forbrugt eller anvendt i Frihavnen. Debitor er herefter den person, som har forbrugt eller anvendt varerne samt de personer, der har medvirket hertil, eller den, der sidst var i besiddelse af varerne ifølge Toldstyrelsens oplysninger. Se EUTK art. 79.
Virksomheden skal underrette Toldstyrelsen om ethvert tilfælde af varers bortkomst, som ikke skyldes naturlige årsager.
Hvis der bortkommer varer i gentagne tilfælde, og virksomheden ikke kan forklare dette på tilfredsstillende måde, kan Toldstyrelsen tilbagekalde godkendelsen af regnskabet og dermed retten til at udøve virksomhed i Frihavnen.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.