Dette afsnit handler om, i hvilke tilfælde henholdsvis Skatteforvaltningen og Skatterådet har kompetencen til at give bindende svar.
Afsnittet indeholder:
Det er Skatteforvaltningen, der som udgangspunkt har kompetencen til at give bindende svar. Som undtagelse herfra gælder, at en anmodning om bindende svar skal besvares af Skatterådet i de tilfælde, der er nævnt i SFL § 21, stk. 4. Se nærmere nedenfor.
Endvidere kan Skatteforvaltningen af egen drift vælge at lade Skatterådet besvare en anmodning. Se SFL § 2, stk. 2. Det vil her bl.a. have betydning, om spørgeren selv har bedt om at få svar fra Skatterådet, eller om det må anses for hensigtsmæssigt at indhente syn og skøn i sagen. Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen har indgået en aftale, hvor der er sket en nærmere præcisering af afgrænsningen mellem svar, der skal afgives af Skatteforvaltningen, henholdsvis Skatterådet. Aftalen er offentliggjort som SKM2025.407.SKTST. Denne aftale erstatter SKM2022.501.SKTST.
I Skatterådsaftalen, offentliggjort som SKM2025.407.SKTST, er adgangen til at afvise, uden at spørgsmålet bliver forelagt Skatterådet, udvidet, jf. punkt 2.6.
En anmodning om bindende svar kan efter ændringen af Skatterådsaftalen også afvises af Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen efter SFL §§ 21, stk. 1-3, og 24, stk. 2, uden at spørgsmålet om afvisningen forelægges Skatterådet. Dette kan dog kun ske i de tilfælde, hvor afvisningen ikke er principiel. Hvis afvisningen er af principiel karakter, skal den forelægges Skatterådet.
I visse situationer er det obligatorisk, at en anmodning om bindende svar skal besvares af Skatterådet. Se SFL § 21, stk. 4. Det gælder hvis
Aftalen mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen rummer en nærmere afgrænsning af, hvilke anmodninger der skal besvares af Skatterådet.
Hvis spørgeren gør gældende, at et svar afgivet af Skatteforvaltningen skulle have været afgivet af Skatterådet efter retningslinjerne i SFL § 21, stk. 4, kan dette påklages særskilt til ankenævnet/Landsskatteretten/domstolene.
Se SKM2023.377.BR, hvor byretten fandt, at det var med rette, at Skattestyrelsen ikke have forelagt et bindende svar for Skatterådet, jf. SFL § 21, stk. 4. Sagen er anket.
Alle Skatterådets bindende svar bliver som udgangspunkt offentliggjort som SKM-meddelelser, se SKM2008.273.SKAT. Hvis det vurderes, at det bindende svar ikke kan anonymiseres fuldt ud, og at offentliggørelse derfor kan indebære et brud på skattemyndighedernes særlige tavshedspligt, må det bindende svar ikke offentliggøres.
►Se A.A.1.3.2, hvor Skatterådets opgaver er nærmere beskrevet.◄
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Byretsdomme | ||
| Skattestyrelsen havde - uden at forelægge sagen for Skatterådet - afgivet et bindende svar. Spørger mente, at sagen burde have været forelagt Skatterådet, jf. SFL § 21, stk. 4. | Anket til Østre Landsret. | |
| SKM-meddelelser mv. | ||
| Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen om sager, som skal forelægges for Skatterådet. | Denne aftale erstatter SKM2022.501.SKTST. | |
| Offentliggørelse af Skatterådets bindende svar som SKM-meddelelser. | ||
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.