Varer, der importeres til EU's toldområde, er reguleret af en række foranstaltninger, der skal sikre, at virksomheder i EU kan konkurrere med virksomheder uden for EU's toldområde.
En af disse foranstaltninger er proceduren for særligt anvendelsesformål, der tillader import af visse ikke-EU-varer, som kan overgå til fri omsætning i EU's toldområde med hel eller delvis toldfritagelse, forudsat at varerne anvendes til et nærmere bestemt formål. Anvendelsen skal foregå under toldtilsyn og skal som hovedregel ske inden for en bestemt tidshorisont.
Bemærk
Angivelse af ikke-EU-varer til proceduren for særligt anvendelsesformål medfører ikke samtidig moms- og/eller afgiftsfritagelse.
Lovgrundlaget for toldproceduren særligt anvendelsesformål findes i:
Lovgrundlaget for selve toldfritagelsen eller en delvis nedsættelse af toldsatsen findes i:
Varer, for hvilke der kan opnås toldlempelse som følge af særligt anvendelsesformål, er angivet i underpositioner i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og identificeres med en fodnote i Toldtariffen. Det kan fx være en af følgende fodnoter:
Toldtariffens varebeskrivelse indeholder oplysning om, hvilket særligt anvendelsesformål der er knyttet til de pågældende varer. Fx skal de førnævnte cykelstel importeres med det formål at være "til brug ved fremstilling af cykler".
Proceduren for særligt anvendelsesformål omfatter:
Bemærk
Det er muligt at importere civile luftfartøjer henhørende under underposition 8802.11, 8802.12, 8802.20, 8802.30 eller 8802.40 med fuldstændig toldfritagelse og uden anvendelse af en bevilling til proceduren for særligt anvendelsesformål. Sådanne civile luftfartøjer kan overgå til fri omsætning med toldfritagelse forudsat, at luftfartøjet er registreret i en medlemsstats eller et tredjelands register i overensstemmelse med konventionen angående international civil luftfart af 7. december 1944. Der skal i den toldangivelse, hvor luftfartøjet angives til fri omsætning, henvises til relevant registreringsbevis. Se Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1925, der finder anvendelse fra den 1. januar 2018.
Det er muligt at importere visse varer, der er bestemt til at indarbejdes eller anvendes i civile fly, med fuldstændig toldfritagelse og uden anvendelse af en bevilling til proceduren for særligt anvendelsesformål, forudsat at varen på importtidspunktet er ledsaget af et frigivelsescertifikat. Se Rådets forordning nr. 581/2018 om suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse varer med frigivelsescertifikater.
Toldlempelse gælder for varer, der er af en sådan art, at de også umiddelbart kan anvendes til andre formål end det særlige anvendelsesformål.
Fx er talg fra hornkvæg for tiden som udgangspunkt toldpligtig med en toldsat på 3,2 pct. Skal den samme vare importeres til industriel anvendelse, bortset fra fremstilling af fødevarer, er der muligt at importere varen med fuld toldfritagelse under proceduren for særligt anvendelsesformål.
Når varer overgår til fri omsætning til nedsat importafgift eller nul-importafgift på grund af deres anvendelse til særlige formål, skal de forblive under toldtilsyn, uanset at varerne angives til fri omsætning. Toldtilsynet ophører først, når de betingelser, der gælder for at indrømme den nedsatte afgift eller nulafgift, ikke længere skal være opfyldt.
Dvs. at toldtilsynet ophører i følgende tilfælde:
Se EUTK art. 254, stk. 4.
Varer kan også være omfattet af toldlempelse på grund af varens art. Er dette tilfældet, vil import af disse varer ikke kræve en bevilling til særligt anvendelsesformål, uanset at disse toldlempelser også fremgår af fodnoter til Toldtariffen. Import af disse varer til fri omsætning i EU kræver derfor ikke bevilling til en særlig procedure. Se Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen, Afsnit II, litra F (den opdaterede forordning offentliggøres i Toldtariffen).
Import og anvendelse af disse varer i EU er ikke omfattet af betingelser og forpligtelser beskrevet i dette afsnit.
Denne gruppe af varer omfatter:
Anvendelse af underpositionerne for disse varegrupper kan ske uden bevilling fra Toldstyrelsen. Importøren skal afgive en erklæring eller fremlægge et certifikat, der godtgør, at der er tale om varer af den pågældende art.
| Varer omfattet af toldlempelsen: | Betingelser: | Grundlag |
| Varer med denatureringsforpligtelse:
| Varerne skal ved denaturering gøres uegnede til anvendelse som levnedsmidler. I bilag 1 til Toldtariffens bestemmelser er varerne specificerede med tilføjelse af de godkendte denatureringsbestemmelser. | KN's særlige bestemmelser, afsnit II, litra F, pkt. 2 |
| Varer til plantning eller udsæd:
| Varerne kan kun henføres under Toldtariffens underpositioner, hvis de opfylder betingelserne i forskellige direktiver, som er nævnt i afsnit II, litra F, pkt. 3 til Toldtariffens Særlige bestemmelser. | KN's særlige bestemmelser, afsnit II, litra F, pkt. 3 |
| Sigteflor, ikke konfektioneret. Sigteflor er åbne lærreds- eller drejervævede stoffer, der almindeligvis er fremstillet af natursilke eller syntetiske kemofibre. Det anvendes især til sigtning, filtrering eller trykning. Konfektioneret sigteflor, dvs. varer dannet til brug i bestemte maskiner, kan umiddelbart henføres under KN-kode 5911.20.00 som varer til teknisk brug. | For metervarer er andre anvendelser mulig. Derfor er henførsel af metervarer under denne varekode betinget af, at varerne er mærket på en måde, som ikke kan fjernes, og som identificerer dem som bestemt til sigtning eller lignende industrielle anvendelsesformål. | KN's særlige bestemmelser, afsnit II, litra F, pkt. 4 |
| Varer, der skal fremlægges certifikat for:
| I bilag 2 til Toldtariffens bestemmelser er en specificeret oversigt over disse varer. Her står det organ i udførselslandet, der er bemyndiget til at udstede de nævnte certifikater. Certifikaterne er vist i bilaget. Certifikaterne skal fremlægges for toldmyndighederne i den EU-medlemsstat, hvor varerne importeres, inden udløbet af de tidsfrister, der gælder for de enkelte varegrupper. | KN's særlige bestemmelser, afsnit II, litra F, pkt. 5 |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.