Dette afsnit handler om mulighederne for gensidig aftaleprocedure (mutual agreement procedure (MAP)) inden for EU.
Afsnittet indeholder:
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med de fleste lande, som danske virksomheder har samhandel med, herunder de fleste lande inden for EU. Hovedparten af disse aftaler indeholder en bestemmelse om ophævelse af transfer pricing-dobbeltbeskatning (sædvanligvis i artikel 9 om forbundne foretagender og i artikel 7 om faste driftssteder). Sammen med bestemmelsen om forbundne foretagender anvendes artiklen om MAP (sædvanligvis artikel 25).
En oversigt over alle gældende danske dobbeltbeskatningsoverenskomster kan findes her.
Hvis en virksomhed mener, at foranstaltninger truffet af det ene eller af begge landes skattemyndigheder vil medføre en transfer pricing-dobbeltbeskatning, kan virksomheden indbringe sin sag for den kompetente skattemyndighed i den stat, hvor virksomheden er hjemmehørende med henblik på, at transfer pricing-dobbeltbeskatningen ophæves ved MAP. Det er en betingelse, at Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale (der er gældende) med den pågældende anden stat. I mange dobbeltbeskatningsoverenskomster er der mulighed for at indbringe sagen i begge de kontraherende stater.
I den enkelte dobbeltbeskatningsaftale kan der være indsat en frist for, hvornår sagen senest skal indbringes. I OECD's modeloverenskomst, artikel 25, stk. 1, er fristen angivet som "... inden 3 år efter den første meddelelse om de foranstaltninger, der resulterer i beskatning, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst".
I Danmark regnes kendelsen, i denne forbindelse, for at være den første meddelelse.
Det forhold, at en virksomhed anmoder om ophævelse af dobbeltbeskatning efter en dobbeltbeskatningsaftale, fratager ikke virksomheden muligheden for samtidigt at anvende de almindelige klageveje (dvs. Skatteankestyrelsen samt domstolene).
Det er told- og skatteforvaltningen, der er bemyndiget til at træffe afgørelser som kompetent myndighed efter dobbeltbeskatningsaftalerne. Se BEK nr. 1029 af 24. oktober 2005 om den kompetente myndighed.
Kompetencen i transfer pricing sagerne er administrativt tillagt Skattestyrelsen, Store Selskaber, Kompetent Myndighed.
Der er i modeloverenskomstens artikel 25 ikke opstillet særlige formkrav til en anmodning om indledning af MAP. Efter danske regler gælder heller ikke særlige formkrav.
Efter de almindelige regler for fremsættelse af indsigelse over en skatteansættelse gælder dog, at anmodningen skal være konkretiseret på en sådan måde, at den kompetente myndighed kan tage stilling til, om anmodningen kan efterkommes.
Efter OECD's retningslinjer - "BEPS Action 14 on More Effective Dispute Resolution Mechanisms - Peer Review Documents" skal en anmodning som minimum bl.a. indeholde:
Det bemærkes, at de to sidste punkter er særlig information påkrævet i transfer pricing sager. Se nærmere C.F.8.2.2.25.2 om skatteyders anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure.
Hvis de kompetente skattemyndigheder mener, at betingelserne for at iværksætte MAP er til stede, er de som udgangspunkt kun forpligtede til at forsøge at opnå en løsning, der ophæver transfer pricing-dobbeltbeskatningen. De er derimod ikke forpligtede til rent faktisk at nå til enighed om at ophæve den opståede dobbeltbeskatning. Se dog senere afsnit vedrørende voldgiftsmulighederne.
Definitionen af interesseforbundne parter i OECD's modeloverenskomst artikel 9 er på visse punkter mere omfattende end definitionen i LL § 2. Skattestyrelsen skal ved anvendelsen af en dobbeltbeskatningsaftale lægge definitionen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten til grund.
Se også afsnit
Virksomheden vil altid blive anmodet om at godkende resultatet af forhandlingerne med den udenlandske kompetente myndighed.
Afviser virksomheden at anerkende resultatet, som ophæver dobbeltbeskatningen, opretholdes ansættelsen, og dermed også dobbeltbeskatningen.
Anerkender virksomheden resultatet af forhandlingen, vil den blive gjort betinget af, at eventuelle igangværende klagesager i nationalt regi trækkes tilbage.
EU-voldgiftskonventionen (tidligere EF-voldgiftskonventionen) kan anvendes som led i MAP i transfer pricing-dobbeltbeskatningssituationer mellem to eller flere EU-lande. Der kan anmodes om MAP efter både EU-voldgiftskonventionen og den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Den danske lov om EU-voldgiftskonventionen findes senest i LBK nr. 347 af 1. marts 2021 om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union (Skattetvistbilæggelsesloven).
Se link til EU-voldgiftskonventionen her.
Alle EU-medlemslande er omfattet af EU-voldgiftskonventionen.
EU-voldgiftskonventionen vedrører kun ophævelse af transfer-pricing dobbeltbeskatninger, og er på det område et alternativ til anvendelsen af en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst til ophævelse af dobbeltbeskatningen.
EU-voldgiftskonventionen gælder for foretagender og faste driftssteder, hvorefter de fleste i praksis forekomne situationer vil være omfattet.
Tvister om tynd kapitalisering vil efter Skattestyrelsens opfattelse kunne behandles efter EU-voldgiftskonventionens regler. En betingelse er, at det andet lands kompetente skattemyndighed er af den samme opfattelse. Ikke alle lande har samme opfattelse som Danmark, hvilket fremgår af den reviderede adfærdskodeks, pkt. 1.2. Tynd kapitalisering, note 1.
Skattestyrelsens kompetente myndighed har ikke pligt til at indlede en procedure efter EU-voldgiftskonventionen eller nedsætte det i artikel 7 omhandlede rådgivende udvalg, hvis det fastslås endeligt, ved en retlig eller administrativ procedure, at en af de berørte virksomheder vil kunne idømmes alvorlig straf på grund af handlinger, som giver anledning til en transfer pricing-regulering. Begrebet "alvorlig straf" afgrænses for Danmarks vedkommende som straf for forsætlig overtrædelse af strafbestemmelser i straffeloven eller særlovgivningen i tilfælde, hvor straffesagen ikke kan afgøres administrativt.
Ligeledes kan spørgsmål, som omfattes af EU-voldgiftskonventionen, ikke behandles i det rådgivende udvalg, hvis spørgsmålet indbringes for danske domstole. Se BEK nr. 685 af 2. juli 2019 om skattetvistbilæggelse.
Se også BEK nr. 685 af 2. juli 2019 om skattetvistbilæggelse.
Til konventionen knytter sig en såkaldt adfærdskodeks for den faktiske gennemførelse af konventionen ("Code of Conduct"). Se link til den seneste adfærdskodeks fra 2009 her (2009/C 322/01).
EU-voldgiftskonventionen anvender begrebet "et foretagende". Det betyder, at det er både fysiske og juridiske personer, der i øvrigt opfylder konventionens krav, der kan indgive en anmodning.
Virksomheden skal indsende anmodningen om indledning af MAP efter EU-voldgiftskonventionen til den kompetente skattemyndighed i det land, hvori virksomheden er hjemmehørende, eller hvori det faste driftssted er beliggende.
Det er told- og skatteforvaltningen, der er bemyndiget til at træffe afgørelser som kompetent myndighed efter dobbeltbeskatningsaftalerne. Se BEK nr. 1029 af 24. oktober 2005 om den kompetente myndighed.
Kompetencen i transfer pricing sagerne er administrativt tillagt Skattestyrelsen, Store Selskaber, Kompetent Myndighed.
Det forhold, at en virksomhed anmoder om MAP efter EU-voldgiftskonventionen, fratager ikke virksomheden muligheden for samtidigt at anvende de almindelige klageveje (dvs. Skatteankestyrelsen samt domstolene).
Sagen skal være indbragt inden tre år efter, at virksomheden har fået første underretning om transfer pricing-reguleringen (forhøjelsen). Se artikel 6 i EU-voldgiftkonventionen. I Danmark regnes kendelsen som den første underretning.
Når sagen er blevet forelagt for en af de kompetente myndigheder, har de to landes kompetente myndigheder to år til, på embedsmandsniveau, at indgå en aftale om at ophæve dobbeltbeskatningen. Se artikel 7 i EU-voldgiftskonventionen. Ifølge adfærdskodeksen begynder toårsfristen først at løbe, når den skattepligtige har fremlagt følgende materiale (minimumsinformation):
Se adfærdskodeksen, punkt 5, litra a).
Starttidspunktet for den toårige periode er, ifølge adfærdskodeksen, den seneste af følgende datoer:
Se adfærdskodeksen, punkt 5, litra b).
Hvis den kompetente myndighed inden for to måneder efter at have modtaget anmodningen og minimumsinformationen indkalder yderligere information, begynder toårsfristen først på det tidspunkt, hvor den supplerende information er modtaget.
Østre Landsret har i SKM2021.582.ØLR fastslået, at der stilles lave krav til godtgørelsen af, at en klage i henhold til EU-voldgiftskonventionens artikel 6, stk. 2, forekommer begrundet, og dermed til iværksættelsen af MAP.
Det er herefter ikke en betingelse for at anse en sag for indbragt i henhold til EU-voldgiftskonventionens artikel 6, stk. 1, at sagen også er forelagt i henhold til artikel 7, stk. 1. Det indebærer, at den toårige forhandlingsperiode som omhandlet i artikel 7, stk. 1, ikke starter på den dato sagen alene er indbragt i henhold til artikel 6, men først den dato, hvor den kompetente myndighed har modtaget både anmodningen og minimumsinformationen i punkt 5, litra a, i det reviderede adfærdskodeks.
Der stilles således alene krav om godtgørelse af, at en klage i henhold til artikel 6, stk. 2, forekommer begrundet til iværksættelsen af MAP. Af afsnit C.F.8.2.2.25.2 og ovenfor fremgår formkravene, som fremgår af OECD’s retningslinjer - "BEPS Action 14 on More Effective Dispute Resolution Mechanisms - Peer Review Documents".
Materialet svarer stort set til det materiale, der er opregnet i pkt. 5, litra a) i det reviderede adfærdskodeks med undtagelse af adfærdskodekset’ punkt 5 a) viii. Når en sag er indbragt i henhold til artikel 6, vil Skattestyrelsen, hvis denne ikke selv kan tilvejebringe en tilfredsstillende løsning, indlede og søge gennemført MAP. MAP forudsætter, at de involverede kompetente myndigheder er enige om, at sagen er indbragt i henhold til artikel 6. Hvis en udenlandsk kompetent myndighed ikke mener, at en sag er indbragt i henhold til artikel 6, kan MAP ikke gennemføres.
Vestre landsret har i SKM2016.354.VLR forholdt sig til, hvilke krav der kan udledes af punkt 5, litra a), ii), i adfærdskodeksen ("detaljerede oplysninger om relevante forhold og omstændigheder ved sagen (inkl. detaljerede oplysninger om forbindelserne mellem virksomheden og de øvrige parter i de relevante transaktioner)") - og til om en anmodning om MAP efter EU-voldgiftskonventionen i lyset heraf kunne afvises som for sent indgivet på grund af manglende oplysninger.
Det er Store Selskaber, Kompetent Myndighed, der vurderer, om det modtagne materiale er tilstrækkeligt omfattende til, at sagen kan anses for at være forelagt.
Skattestyrelsens kompetente myndigheds afgørelser om ikke at acceptere en anmodning om MAP efter EU-voldgiftskonventionen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men skal i stedet indbringes for domstolene. Se SKM2016.354.VLR, hvor landsretten fandt, at EU-voldgiftskonventionen må anses for at være omfattet af bestemmelsen i BEK nr. 1029 af 24. oktober 2005 om den kompetente myndighed.
Hvis det ikke lykkes de to landes kompetente skattemyndigheder at nå til enighed om ophævelse af dobbeltbeskatningen inden udløbet af to år fra tidspunktet, hvor minimumsinformationen er forelagt, skal der nedsættes et rådgivende udvalg.
Med virksomhedens tilslutning kan det dog aftales, at toårsfristen forlænges.
Spørgsmål som omfattes af EU-voldgiftskonventionen, kan dog ikke behandles i det rådgivende udvalg, hvis spørgsmålet er indbragt for danske domstole.
Der er en frist på seks måneder til at få det rådgivende udvalg nedsat.
Det rådgivende udvalg skal afgive sin udtalelse om fordelingen af indtægter og udgifter senest seks måneder fra den dag, hvor sagen blev forelagt udvalget.
De kompetente skattemyndigheder har herefter seks måneder til ved fælles aftale at træffe en afgørelse, som skal sikre, at dobbeltbeskatningen ophæves. De kompetente skattemyndigheder kan træffe en afgørelse, som afviger fra det rådgivende udvalgs udtalelse. Hvis de ikke kan nå til enighed herom, skal de handle i overensstemmelse med udtalelsen.
I henhold til EU-voldgiftskonventionens artikel 9, stk. 4, skal hver medlemsstat udpege 5 uafhængige personer til varetagelse af opgaverne i det rådgivende udvalg, og disse personer skal opføres på en liste. Se link til listen her.
Virksomheden vil altid blive anmodet om at godkende resultatet af forhandlingerne med den udenlandske kompetente myndighed.
Afviser virksomheden at anerkende resultatet, som ophæver dobbeltbeskatningen, opretholdes ansættelsen, og dermed vil dobbeltbeskatningen forblive uændret.
Anerkender virksomheden resultatet af forhandlingen, vil den blive gjort betinget af, at eventuelle igangværende klagesager i rent nationalt regi trækkes tilbage.
Rådets direktiv (EU) 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union (EU-voldgiftsdirektivet) fastsætter regler for en mekanisme til bilæggelse af tvister mellem medlemsstater, når disse tvister opstår i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af aftaler og konventioner, der indeholder bestemmelser om afskaffelse af dobbeltbeskatning af indkomst og kapital. Det fastsætter også rettighederne og pligterne for de berørte personer, når sådanne tvister opstår.
EU-voldgiftsdirektivet bygger på EU-voldgiftskonvention, der allerede indeholder en obligatorisk bindende voldgiftsmekanisme, men direktivet udvider anvendelsesområdet, da EU-voldgiftskonventionen har til formål at ophæve dobbeltbeskatning i transfer pricing-sager, hvorimod EU-voldgiftsdirektivet finder anvendelse på alle skattesubjekter, som skal svare skat af indkomst og kapital, der er dækket af bilaterale aftaler og/eller EU-voldgiftskonventionen. Derudover tilføjer EU-voldgiftsdirektivet målrettede håndhævelsesmidler for at imødegå de vigtigste identificerede mangler, for så vidt angår håndhævelsen og effektiviteten af voldgiftsmekanismen.
I transfer pricing-dobbeltbeskatningssituationer inden for EU kan den skattepligtige fremover vælge frit mellem at anvende EU-voldgiftskonventionen og EU-voldgiftsdirektivet til bilæggelse af skattetvister. Bemærk dog, at proceduren ved anvendelsen af hhv. EU-voldgiftskonventionen og EU-voldgiftsdirektivet er forskellig.
EU-voldgiftsdirektivet kan anvendes på alle klager, der indgives fra den 1. juli 2019 og fremefter, om tvistspørgsmål vedrørende indkomst eller kapital i et indkomstår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter. De kompetente myndigheder kan dog beslutte at anvende EU-voldgiftsdirektivet på eventuelle klager, der er indgivet før denne dato, eller på tidligere indkomstår.
EU-voldgiftsdirektivet opstiller et system, som består af tre faser: 1) Indbringelse af klagen, 2) MAP og 3) tvistbilæggelse gennem voldgift.
EU-voldgiftsdirektivet er beskrevet yderligere i afsnit C.F.8.4.
Se link til EU-voldgiftsdirektivet her.
Ifølge direktivet skal anmodningen indeholde en række oplysninger til identificering af klageren, beskrivelse af sagen, henvisning til relevante regler og relevante dokumenter til belysning af sagen.
Anmodningen kan kun antages til behandling, hvis skatteyder, som et første skridt, giver de kompetente myndigheder i hver af de berørte medlemsstater følgende oplysninger (artikel 3):
De berørte skattemyndigheder har herefter en frist på tre måneder til at anmode om yderligere oplysninger efter sidstnævnte ovenstående punkt. Skatteyderen har en frist på tre måneder til at besvare skattemyndighedernes anmodning. Skattemyndighederne skal inden for seks måneder fra modtagelsen af anmodningen eller modtagelsen af eventuelle supplerende oplysninger, som skattemyndigheden har anmodet om, tage stilling til, om klagen kan accepteres eller afvises.
Træffer den kompetente myndighed ikke afgørelse om, at sagen afvises inden 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen eller modtagelsen af eventuelle supplerende spørgsmål, anses anmodningen for at være antaget til behandling af den pågældende kompetente myndighed.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.