Dette afsnit beskriver de generelle regler om indkomstopgørelsen for den længstlevende ægtefælle og en samlever, når dødsboet er omfattet af dødsboskattelovens afsnit II.
Afsnittet indeholder:
Se afsnit C.E.14 om definition af en samlever i dødsboskattelovens forstand.
Reglen omfatter den længstlevende ægtefælle, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af dødsboskattelovens § 3. Den længstlevende ægtefælle og afdøde må ikke være separeret ved dødsfaldet.
Reglen omfatter også en samlever.
Se afsnit C.E.3.5.1 om reglerne, når afdøde og den længstlevende ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.
Den længstlevende ægtefælle og en samlever skal bruge skattelovgivningens almindelige regler for personer i
Se dødsboskattelovens § 42, stk. 1.
Det betyder, at den længstlevende ægtefælle beskattes af indtægter og udgifter vedrørende
Se afsnit C.E.14 om forklaring af delingsformue, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.
Når den længstlevende ægtefælle sælger nogen af sine aktiver til andre end afdødes arvinger og legatarer - mens dødsboet er under skifte - indgår skattepligtig fortjeneste eller tab også i den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse. En fortjeneste eller et tab vedrører ikke dødsboets indkomstopgørelse.
Når nogen af den længstlevende ægtefælles aktiver udloddes til afdødes andre arvinger eller legatarer er den længstlevende ægtefælle ikke skattepligtig af fortjeneste og tab. Se afsnit C.E.3.5.2.2.1.
Dødsboskatteloven fastsætter en række regler, som afviger fra skattelovgivningens almindelige regler for personer.
Se afsnit
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.