En Sælger kan straffes med bøde efter DAC7-bekendtgørelsens § 56, stk. 3, hvis denne forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til en Indberettende Platformsoperatør i forbindelse med dennes indsamling af oplysninger efter DAC7-bekendtgørelsens § 28, § 29, § 33 og § 36, medmindre højere straf er forskyldt efter lovgivningen.
DAC7-bekendtgørelsens § 9 definerer "Relevant Aktivitet"
DAC7-bekendtgørelsens § 11 definerer "Vederlag"
DAC7-bekendtgørelsens § 12 definerer "Personlig tjeneste"
DAC7-bekendtgørelsens § 13 definerer "Sælger".
Se også afsnit
Se også afsnit A.C.3.5.3.15 Bødeniveau for overtrædelse af DAC7-bekendtgørelsen.
En Sælger kan ifalde højere straf end bøde, hvis højere straf er forskyldt efter lovgivningen.
En Sælgers afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige (herunder manglende) oplysninger til en Indberettende Platformsoperatør er i sig selv ikke direkte omfattet af SKL § 82 og § 83.
Der kan efter Skattestyrelsens opfattelse efterfølgende blive tale om et direkte strafansvar for Sælger efter SKL § 82 eller § 83, hvis Sælgers forsætlige eller groft uagtsomme afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til en Indberettende Platformsoperatør resulterer i en for lav skatteansættelse for Sælger. Hertil kommer, at de indberettede oplysninger efter DAC7-bekendtgørelsen som udgangspunkt ikke vil kunne fortrykkes på årsopgørelsen eller i oplysningsskemaet, hvorfor det er Sælgers ansvar selv at anføre den skattepligtige indkomst på sin årsopgørelse eller i sit oplysningsskema.
Der er efter Skattestyrelsens opfattelse tillige hjemmel til at straffe Sælger for medvirken til den Indberettende Platformsoperatørs overtrædelse af SIL § 58. Det er ikke en betingelse for at straffe Sælger for medvirken, at den Indberettende Platformsoperatør selv kan straffes for overtrædelse af SIL § 58.
Efter omstændighederne kan Sælger ifalde straf efter straffeloven, fx STRFL § 279 om bedrageri eller § 279 a om databedrageri.
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.