Dette afsnit omhandler reglerne om tvangsopløsning af selskaber.
Afsnittet indeholder:
Kapitalselskaber kan tvangsopløses på begæring af Erhvervsstyrelsen. Bestemmelserne herom findes i selskabslovens §§ 225-229. Selskabslovens § 230 indeholder en særlig bestemmelse om tvangsopløsning ved domstolene i tilfælde af kapitalejermisbrug.
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, om fornødent efter selskabslovens § 226, hvis en af følgende situationer opstår:
Se selskabslovens § 225, stk. 1.
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten på kapitalselskabets hjemsted om at opløse selskabet, hvis
Se Selskabslovens § 226, stk. 1.
Hvis kapitalselskabets opløsning er besluttet af retten efter selskabslovens § 230, gælder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende. Se selskabslovens § 226, stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist til afhjælpning af en mangel efter selskabslovens § 225, stk. 1. Se selskabslovens § 225, stk. 2. Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning. Erhvervsstyrelsens frist er efter fast praksis fire uger.
For en tvangsopløsning gælder reglerne om likvidation, da skifteretten eller den, som retten har bemyndiget hertil, dog træffer afgørelser i selskabets forhold. Se selskabslovens § 227, stk. 3, 2. pkt.
Ved tvangsopløsning indkaldes fordringshaverne ikke, men de kan få kendskab til opløsningen gennem Erhvervsstyrelsens system, www.cvr.dk.
Skatteforvaltningen giver sædvanligvis ikke møde i forbindelse med en tvangsopløsningssag - det gør RIM.
Skatteforvaltningen kan have en interesse i, at selskabet efter omstændighederne tages under konkursbehandling i stedet for blot at blive opløst efter en analogi af KL § 143. Foreligger der en sådan situation, skal Skatteforvaltningen indlede et samarbejde med RIM.
I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen bliver opmærksom på, at et selskab opfylder betingelserne for tvangsopløsning efter selskabslovens § 226, kan Skatteforvaltningen eventuelt kontakte Erhvervsstyrelsen og gøre denne opmærksom på, at selskabet opfylder betingelserne for tvangsopløsning. Skatteforvaltningen kan på denne måde eventuelt foranledige selskabet tvangsopløst ved skifteretten.
Likvidation eller tvangsopløsning af et selskab afskærer ikke en fordringshaver fra at indgive konkursbegæring mod selskabet. Selskabets ledelse vil stadig formelt tegne selskabet, indtil der måtte være udpeget en likvidator, eller indtil selskabet eventuelt opløses efter KL § 143 analogt. Det er en forudsætning for udmeldelse af en likvidator, at der forinden er indkaldt til møde i skifteretten. Se fx UfR 2006, 1920 VLK.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| UfR 2006, 1920 VLK | Et aktieselskab blev af Erhvervsstyrelsen begæret tvangsopløst af skifteretten som følge af manglende indsendelse af årsregnskab. Uden afholdelse af retsmøde udmeldte skifteretten en likvidator og underrettede selskabets direktør herom. Direktøren kærede afgørelsen til landsretten, der bemærkede, at det følger af fast praksis, at skifteretterne indkalder en repræsentant for selskabet til at møde op, inden der træffes dispositioner ud fra en modtaget tvangsopløsningsbegæring. Da en udmeldelse af likvidator desuden har betydning for selskabets mulighed for genoptagelse, hjemviste landsretten sagen til fornyet behandling hos skifteretten. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.