A.D.9.4.1.4 Påbud og daglige bøder

A.D.9.4.1.4 Påbud og daglige bøder

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter opkrævningslovens § 4 a, og § 11, stk. 11. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag. Se opkrævningslovens § 18 a.

Påbuddet skal

  • meddeles skriftligt
  • henvise til den eller de relevante regler
  • anvise, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde reglerne
  • oplyse, at Skatteforvaltningen, hvis påbuddet ikke er efterlevet inden for en nærmere fastsat frist, kan pålægge ejeren eller den ansvarlige ledelse daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

Se opkrævningslovens § 11, stk. 11.

Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.