Dette afsnit handler om restanceinddrivelsesmyndighedens erstatningspligt for ulovligt iværksatte udlæg.
Afsnittet indeholder:
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan blive erstatningspligtig, hvis der er iværksat initiativ til at tvangsfuldbyrde et krav, uden at betingelserne for dette er opfyldt.
Erstatningskravet omfatter erstatning for:
samt hvis skyldner har været fremstillet eller tilbageholdt af politiet, godtgørelse for lidelse. Se retsplejelovens § 505, stk. 1 og 2.
Har den, mod hvem forretningen rettes, selv udvist uagtsomhed, kan der blive tale om bortfald eller nedsættelse af ansvaret efter de almindelige regler om egen skyld.
Et krav på erstatning skal fremsættes over for fogedretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor skyldner blev i stand til at gøre kravet gældende. Se retsplejelovens § 505, stk. 3.
Advokatsalær kan ikke kræves dækket som tab efter retsplejelovens § 505, men skal indgå i fogedrettens vurdering ved fastsættelse af sagsomkostninger efter retsplejelovens § 503.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretten | ||
| UfR 1974.255 ØLR | Ved udpantning i og auktion over kasseapparat, som viste sig omfattet af tinglysningslovens § 37, var distriktstoldkammer T alene pligtig at afgive berigelsen til panthaver. Da T ikke ved udpantningsforretningen eller på anden vis havde gjort sig skyldig i uforsvarlig adfærd, der kan medføre erstatningspligt efter den almindelige erstatningsregel, og da T havde afgivet den indvundne berigelse, blev T frifundet for P's krav om erstatning. | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.