Renteloven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område. Se RL § 1.
Dette betyder, at skatte- og afgiftskrav falder uden for rentelovens område. Bestemmelser om renter som følge af for sen eller manglende betaling af skatter og afgifter fremgår derfor af opkrævningsloven og skatte- og afgiftslovgivningen i øvrigt.
Der henvises i RL § l, til RL §§ 8 og 8a:
Det fremgår således udtrykkeligt af renteloven, at reglerne i RL § 3, stk. 5, § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, og § 6 i modsætning til resten af loven også gælder uden for formuerettens område. Dette må i mangel afholdepunkter for det modsatte også gælde i relation til krav af offentligretlig karakter, det vil sige skatte- og afgiftskrav.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| Østre Landsret fastslog, at Skatteministeriet i medfør af rentelovens § 8, stk. 1, havde krav på sædvanlig procesrente fra sagens anlæg af et krav på moms mod det indstævnte selskab. Landsretten bemærkede, at selskabet ikke havde godtgjort, at der forelå sådanne "særlige forhold", jf. rentelovens § 8, stk. 2, jf. § 3, stk. 5, som kunne begrunde, at ministeriets krav først skulle forrentes fra det tidspunkt, da byrettens dom - som gav ministeriet medhold i momskravet - blev eksigibel. Hermed tilsidesatte landsretten resultatet i byrettens dom for så vidt angik procesrentens begyndelsestidspunkt (SKM2020.143.BR). | Sagen er anket til Højesteret | |
Indholdet på denne side refererer til Skatteforvaltningens forståelse af praksis. Hos TVC Advokatfirma forholder vi os til praksis ud fra et juridisk standpunkt, hvorfor vores forståelse kan variere.